Skole- hjem samarbejde - hvad er det?

 

På Haastrup Friskole vægter vi et åbent og godt samarbejde mellem hjemmet og skolen. Det er af stor vigtighed, at vi i fællesskab er med til at give det enkelte barn de bedste betingelser for at lære og udvikle sig.

 

Det fælles ansvar hjemmet og skolen har, må vi hele tiden udvikle ved en tæt kontakt gennem en åben og fordomsfri samtale.

 

Skolen inviterer en gang om året til et forældremøde med barnets klasselærer, hvor læreren fortæller om de tanker og ideer vedkommende har gjort sig om undervisningen.

 

Skolen inviterer forældre og elever til skole-hjem samtale, som er en snak om det faglige standpunkt, samt trivselen på skolen.

 

Her har både elever, forældre og lærere mulighed for at snakke om den daglige undervisning, kammeratskab, stærke og svage sider, samt muligheder for forbedringer.

 

Som forældre til børn på skolen, er man altid velkommen til at komme på skolen og følge undervisningen.

 

Man er selvfølgelig også velkommen til at kontakte klasselæreren, faglæreren eller skolen, hvis der opstår et problem.

 

Forventninger til Eleven

 

Eleverne skal have - eller være villige til at opnå - den rette forståelse for, at skolen kun fungerer som et rart sted at være, hvis man selv gør en positiv indsats.

 

De skal være indstillet på, at her hjælper man hinanden, store som små, piger som drenge.

 

Desuden er det vigtigt, at eleverne er indstillet på at bevare og styrke sammenholdet ved selv at være åbne og behandle kammeraterne som ligeværdige. 

 

Eleverne skal:

 

  • Møde friske og undervisningsparate til tiden 

  • Have skoletasken pakket – bøger, penalhus, lektierne i orden, sund madpakke 

  • Opleve glæde ved at lære- gøre noget ikke fordi jeg skal, men fordi jeg har lyst. 

  • Opleve skolen som ”det andet hjem” 

  • Opleve at blive set hver dag – ingen kan putte sig 

  • Når man gør sit bedste, er det godt 

  • Alle leger med alle – vi kan rumme hinanden

 

Forventninger til forældrene

 

Det forventes af forældrene på Haastrup friskole, at de bakker op om skolen og engagerer sig i skolens arbejde.

 

Vi forventer forståelse for eget ansvar m.h.t. opdragelse og for medansvar for barnets udbytte af undervisningen.

 

Man skal være indstillet på at bruge noget af sin fritid på diverse arrangementer, der finder sted på skolen.

 

Man kan bl.a. også vise sit engagement ved at melde sig til et af de udvalg, der er nedsat til at tage sig af forskellige opgaver.

 

Det er vores forældre der gør klasseværelserne rent en gang om ugen, dette sker på skift i forældregruppen. Vi har tradition for at indkalde forældre til arbejdsdage eller hvis der skal ske noget ekstra, f.eks. legepladsen skal have en kærlig hånd eller lign. Forældresamarbejdet omkring det enkelte barn og klassen sker via 2 forældremøder i hver gruppe pr. år og et hjemmebesøg i de yngste årgange eller en samtale pr. barn i de ældste. Forældrene er til enhver tid velkomne til at følge undervisningen. 

 

Forældre har indflydelse, men også ansvar: 

 

Sørge for undervisningsparate børn –

 

  • Der er udhvilede 

  • Der har fået sund morgenmad

  • Sund madpakke

  • Lektierne lavet

  • Tasken og penalhus pakket 

  • Interesserer sig for børnenes hverdag og indgå aktivt deri. 

  • Deltager, så vidt muligt, i skolens arrangementer, herunder forældremøder, rengørings- og arbejdsdage. 

  • Bakker skolens holdninger og ansatte op. Spørgsmål stilles til skolen, ikke barnet.

© Haastrup Friskole 

Bygaden 14, 5600 Faaborg

tlf: 62 68 14 94

Haastrup Friskole, Bygaden 14, Haastrup, 5600 Faaborg ​- Tlf.: 62 68 14 94 - Kontor: 62 68 14 95

Bankoplysninger, Haastrup Friskole - Sparekassen Fyn, kontonummer.: 0828-8015708809

Mail til kontoret: Skole.Kontor@5662.dk   Mail til skolelederen: Skole.Leder@5662.dk

Haastrup Børnehave og Vuggestue, Elmevænget 7, Haastrup, 5600 Faaborg-Tlf.: 82 38 90 31-Mail til den daglige leder: alr@5662.dk

CVR-nummer: 16131679