Drilleri & Mobning

 

Hvad er forskellen på drilleri, konflikter og mobning? Det kan være svært at skelne, og i praksis kan grænserne for det ene og det andet smelte sammen. Både drilleri og konflikter kan udvikle sig til mobning, hvis det ikke håndteres med omhu, men drilleri og konflikter er dog ikke en forudsætning for, at mobning opstår. Mobning kan komme som lyn fra en klar himmel.

 

Modsat giver det ikke mening at tale om, at mobning bliver til drilleri eller konflikter, selv om der i en gruppe/klasse med mobning kan være en risiko for øget drilleri og flere konflikter, netop fordi mobning medfører en atmosfære af mistillid og altså et dårligt psykisk/socialt undervisningsmiljø.

 

Her følger DCUM’s bud på, hvilke forskelle og ligheder der er mellem drilleri, konflikter og mobning:

 

Drilleri
Drilleri kan ske ved at kommentere, råbe ad, eller aktivt gøre noget, der har med en anden person at gøre. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille.

 

Der kan være en gensidighed i drilleri - der kan drilles tilbage, og en sund og stærk relation eller et venskab kan godt være karakteriseret ved gensidigt, kærligt eller sjovt drilleri. Drilleri kan også være hårdt og genere, men har ikke til formål at ekskludere nogen fra fællesskabet eller at nedgøre den anden. Dog er drilleri, der har til formål at genere den anden eller irritere den anden på vej over i en mere konfliktfyldt arena. Drilleri kan udvikle sig til mobning, hvis der skabes en generel negativ stemning og hvis en persons grænser alvorligt overtrædes/ikke respekteres.

 

Konflikter
Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter.

 

Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en helt naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker. Konflikter er ikke skadelige, hvis de håndteres og løses på en konstruktiv måde.

 

I konflikter er man ’lige gode om det’. Parterne i konflikten har begge noget på spil, noget at kæmpe om i konflikten. Begge parter kan vælge at handle enten optrappende eller nedtrappende i konflikten.

 

Nogle konflikter vokser sig så store og indebærer så fjendske billeder af relationen, at den ene part i en konflikt bliver krænkende i sine handlinger eller trækker flere andre med ind i konflikten, som dermed udvikler sig til mobning eller andre former for krænkende handlinger.

 

Mobning
Mobning opstår i grupper under særlige omstændigheder. Børnene i gruppen har bestemte relationer til hinanden, men også til deres lærere og forældre. I gruppen opstår der bestemte måder at være sammen på, som børnene kender og orienterer sig efter. Hvis måderne at være sammen på er præget af en stærk hierarkisk orden, lav tolerance og mangel på respekt for dem man ikke ligner, og når dette går ud over bestemte børn, kan der være tale om mobning.

 

I en klasse med mobning bliver det i orden at tale grimt, nedsættende og hårdt til hinanden, at gøre grin med hinanden, at holde hinanden udenfor og endda være onde mod hinanden.

 

 

Konsekvenser

 

Mobning har konsekvenser for alle involverede enten direkte eller indirekte i mobningen.
Her har vi samlet et overblik over følgerne for de involverede:

 

Dem der bliver mobbet
Mobning har alvorlige konsekvenser for den, det rammer. Den, der mobbes, kan få problemer med hovedpine og andre fysiske symptomer på utilpashed, få stress, reagere aggressivt, trist eller indadvendt, miste sin koncentrationsevne, blive socialt isoleret og alene, få et lavt selvværd, miste tilliden til andre, blive mistænksom, føle sig skyldig osv.
Mobning er skadelig og giver ar på sjælen. Særlig grov eller langvarig mobning kan bevirke, at nogle mister glæden ved livet, hvilket kan få uhyggelige konsekvenser som depression og selvmordstanker. Andre reagerer ved at lade det gå ud over andre: begynder måske selv at mobbe eller bliver voldelig og kriminel i sin adfærd.
 
Den, der bliver mobbet, skal have hjælp til at stoppe det. Mobning er helt uacceptabelt og skal stoppes øjeblikkeligt - helst forebygges gennem god trivsel og et godt undervisningsmiljø i skolen.

 

Dem der er med til at mobbe andre
Dem der med til at mobbe oplever muligvis en midlertidig social status, men det vil på et tidspunkt føre til, at man bliver en upopulær og utroværdig person at være sammen med. At mobbe skaber ikke respekt, men frygt. Man bliver en tyran, som mister folks tillid og anseelse. Sådan kan det fortsætte i ungdoms- og voksenlivet. Det kan medvirke til at udvikle en voldelig og/eller kriminel adfærd.
Det kan være ensomt at mobbe. Og det kan give kvaler senere i livet, at man gjorde et andet menneske fortræd.

Det er ikke værdigt at mobbe andre. Hold godt øje med de sociale relationer, uudtalte spil om status og kamp, om venskaber i en gruppe/i en klasse. Hvordan kan de forskellige sociale roller, kulturelle forskelle og positioner i en klasse bruges positivt frem for negativt?

 

Hvis man er tilskuer til mobning eller blander sig udenom, når mobning foregår
Mobning får konsekvenser for alle omkring mobningen. De involverede parter, tilskuerne, dem der vender ryggen til og går, dem der bryder ind og forsøger at stoppe det osv. Det kommer til at påvirke hele klassen og elevernes måde at være sammen på i skolen og i fritiden. Risikoen er, at der skabes en utryg stemning, hvor eleverne kommer til at vogte over og bagtale hinanden.

 

Som tilskuer til mobning bliver man måske bange for at blande sig af frygt for, at mobningen rammer en selv, eller man tænker, ”det har ikke noget med mig at gøre”. Men det har det, for det handler om, hvordan man er med til at gøre sin klasse til et godt sted at være. Hvis man bliver ved med at være tilskuer til mobning, uden at gribe ind, er man med til at gøre mobningen ”lovlig” og acceptere den. Elever kan gribe ind, for eksempel ved at gå til en voksen og fortælle om mobningen eller ved at vise sin støtte til den, der bliver mobbet. Forældre bør tage kontakt til skolen.

© Haastrup Friskole 

Bygaden 14, 5600 Faaborg

tlf: 62 68 14 94

Haastrup Friskole, Bygaden 14, Haastrup, 5600 Faaborg ​- Tlf.: 62 68 14 94 - Kontor: 62 68 14 95

Bankoplysninger, Haastrup Friskole - Sparekassen Fyn, kontonummer.: 0828-8015708809

Mail til kontoret: Skole.Kontor@5662.dk   Mail til skolelederen: Skole.Leder@5662.dk

Haastrup Børnehave og Vuggestue, Elmevænget 7, Haastrup, 5600 Faaborg-Tlf.: 82 38 90 31-Mail til den daglige leder: alr@5662.dk

CVR-nummer: 16131679