TIMETAL
Eleverne på Haastrup Friskole har mange timer.
LÆSEINDLÆRING
En af vores ”kæpheste” er læseindlæringen.
GRUPPEINDDELING
Grupperne er delt på tværs af årgange.
FORVENTNINGER TIL ELEVER
FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE
TILSYN
MORGENSAMLINGEN
"PASSEREN"
ARBEJDENDE UDVALG
Byggeudvalg, loppeudvalg.
TIMETAL
Eleverne på Haastrup Friskole har mange timer. Eleverne i indskolingen og mellemste har det, der svarer til 14 dobbeltlektioner a´1 time og 15 min. om ugen.
Eleverne i de større klasser har 4 lektioner mere om ugen. Alle vore lektioner er dobbeltlektioner for at give mulighed for fordybelse. Gruppelærerne er prioriteret med mange timer i egen gruppe.
Haastrup Friskole arbejder i ikke årgangsdelte grupper og deles i: en indskolingsgruppe en mellemgruppe, og en udskolingsgruppe.
Børnene skifter mellem at være de små og de store i en gruppe, hvilket vi men er er sundt i et socialiseringsøjemed.
Vi begynder med engelsk allerede i yngste gruppe. Tysk starter i 6.kl.
Alle grupper har både idræt og musik hver uge.
De 2 yngste grupper har fortælling på skemaet en gang om ugen, og også i den daglige undervisning optager fortællingen en stor del af tiden.
LÆSEINDLÆRING
En af vores kæpheste er læseindlæringen. Det er vigtigt, at børn lærer at læse. Det er derfor lærerens og forældrenes opgave at stimulere børnenes sproglige opmærksomhed (rim, remser, sproglege m.m.) Desuden er det vigtigt at finde netop den metode, hvormed det enkelte barn bedst lærer at læse. På Haastrup Friskole har vi valgt at have 2 - lærer ordning i næsten alle timer hos de yngste. Dette gør os i stand til at lave en differentieret undervisning, der tilgodeser den enkelte elev.
Der er mange faktorer, der har indflydelse på elevernes læseparathed: eksempelvis det sociale liv i klassen, barnets motorik, hjemmelivet o.s.v.
Det er derfor vigtigt med et godt og tæt samarbejde med hjemmet.
Nogle børn lærer at læse tidligt, - andre senere.
Det vigtigste er, at vi ikke ødelægger deres lyst og interesse, men hele tiden støtter dem i den udvikling de er inde i og ikke forsøger at presse indlæringen for hurtigt igennem.
"Læsetræ" anno 2007
INDSKOLINGSGRUPPEN (YNGSTE)
Børnene vil alt efter, hvor mange der er, være delt i et antal grupper. De er dog ikke delt udfra, hvor gamle de er, men udfra andre kriterier: En rimelig fordeling af drenge og piger, - en fordeling efter, hvad man har brug for lige nu - eller måske meget gerne vil lære. Dette giver det enkelte barn gode muligheder for at få udnyttet sine stærke sider bedst muligt, hvilket samtidig giver dem energi til at arbejde med de sider, der måtte være mindre stærke.
Alt i alt et forsøg på at udnytte det enkelte barns ressourcer bedst muligt.
Samtidig er det vigtigt, at barnet føler sig som en del af et fællesskab, og der vil derfor selvfølgelig være ting, som er fælles for gruppen.
Det er en forudsætning, at de lærere, der er knyttet til gruppen, har et meget tæt samarbejde, således at de alle er på forkant med, hvor de forskellige børn er i deres udvikling. Samtidig giver det børnene den fordel, at der er flere personer de har mulighed for at knytte sig til.
MELLEMGRUPPEN (MELLEMSTE)
Denne gruppe vil være delt i et antal grupper alt efter, hvor mange elever der er, men også her kan der være blanding af årgangene.
UDSKOLINGSGRUPPEN :(Ældste =7.8.9.kl.)
Alt efter elevantal er de delt i en eller 2 grupper
Det er meget forskelligt, om vi ahr 8.klasser eller ej.
Nogel år tager eleverne til en større skole, når de skal i overbygningen. Andre år vælger de at blive gående her i både 8. og 9.kl.
Vi har ikke afgangsprøver i 9.kl.
FORVENTNINGER TIL ELEVERNE.
Eleverne skal have - eller være villige til at opnå - den rette forståelse for, at skolen kun fungerer som et rart sted at være, hvis man selv gør en positiv indsats. De skal være indstillet på, at her hjælper man hinanden, store som små, piger som drenge. Desuden er det vigtigt, at eleverne er indstillet på at bevare og styrke sammenholdet ved selv at være åbne og behandle kammeraterne som ligeværdige.
Eleverne skal:
- møde friske og undervisningsparate til tiden
- have skoletasken pakket – bøger, penalhus, lektierne i orden, sund madpakke
- opleve glæde ved at lære- gøre noget ikke fordi jeg skal, men fordi jeg har lyst.
- opleve skolen som ”det andet hjem”
- opleve at blive set hver dag – ingen kan putte sig
- når man gør sit bedste, er det godt
- alle leger med alle – vi kan rumme hinanden
FORVENTNINGER TIL FORÆLDRENE.
Det forventes af forældrene på Haastrup friskole, at de bakker op om skolen og engagerer sig i skolens arbejde. Vi forventer forståelse for eget ansvar m.h.t. opdragelse og for medansvar for barnets udbytte af undervisningen. Man skal være indstillet på at bruge noget af sin fritid på diverse arrangementer, der finder sted på skolen. Man kan bl.a. også vise sit engagement ved at melde sig til et af de udvalg der er nedsat til at tage sig af forskellige opgaver. Vi har også tradition for at indkalde forældre, når der skal gøres ekstra rent, og når bl.a. legepladsen skal have en kærlig hånd. Forældresamarbejdet omkring det enkelte barn og klassen sker via 2 forældremøder i hver gruppe pr. år og et hjemmebesøg i de yngste årgange eller en samtale pr barn i de ældste. Forældrene er til enhver tid velkomne til at følge undervisningen.
Forældre har indflydelse, men også ansvar:
- sørge for undervisningsparate børn – de er udhvilede, har fået sund morgenmad og ditto madpakke med, lektierne lavet, tasken og penalhus pakket.
- interessere sig for børnenes hverdag og indgå aktivt deri.
- deltage i skolens arrangementer, herunder forældremøder og arbejdslørdage.
- bakke skolens holdninger og ansatte op.
TILSYN.
I følge friskoleloven skal der være en tilsynsførende ved alle friskoler.
Vedkommende skal føre tilsyn med at børnene får en undervisning der svarer til folkeskolens i alle fag.
Denne tilsynsførende er godkendt af Undervisningsministeriet, og kommer på besøg et par gange om året og følger undervisningen.
På den årlige generalforsamling aflægges der beretning fra den tilsynsførende.
På Haastrup Friskole er Gudrun Thomsen tilsynsførende.
Beretningen kan findes under fanen Bestyrelse/Beretninger.
MORGENSAMLING - Fællesskabets ritual.
En artikel skrevet af vores skoleleder Anni Wadum til "Friskolebladet".
“Et ritual må der til.”
- Hvad er et ritual? spurgte den lille prins.
- Det er noget, man i al for høj grad har glemt, sagde ræven. Det er det, der får en dag til at blive forskellig fra alle andre dage, en time forskellig fra alle andre timer.”( Citat fra “Den lille prins” af Antoine De Saint-Exupéry.)
Når man hver dag, fem dage i ugen, holder morgensang eller morgensamling, må det betragtes som et ritual.
Et ritual er karakteriseret ved genkendelighed og gentagelse, og børnene lærer noget af selve gentagelsen og genkendeligheden. Det giver en følelse af ro og sikkerhed, man behøver ikke at tænke så meget, men man kan bare glide ind i ritualets rytme.
Det er en god start på dagen. Her får man mulighed for at “indstille” sig på dagens arbejde. Man får mulighed for at være en del af en fælles andagt, mulighed for eftertænksomhed og mulighed for at få en oplevelse eller måske en oplivelse gennem det, der bliver fortalt. Man lærer her at lytte til hinanden, og alle får mulighed for at opleve, at også de har en historie at fortælle, som alle lytter til, hvad enten det er historien om en tabt mælketand eller meddelelsen om at have fået en lillebror.
Vores daglige morgensamlingsritual består af følgende elementer:
- at synge en sang eller en salme.
- at bede Fadervor i kor.
- at synge en sang eller salme mere.
- at give eller modtage beskeder.
- at være med til at fejre en evt. fødselsdag.
- at lytte til fortælling.
- at synge den sidste sang eller salme.
- at modtage ønsket om at måtte få en god dag.
Alle morgensamlinger foregår efter dette “skema”, og børnene er meget fortrolige med det.
Det er elever, der “står“, hvilket vil sige:
- at lægge den transparent på, der skal synges efter.
- at bede for på Fadervor sammen med den lærer, der har morgensamlingen.
- at give de enkelte ordet.
- at ønske alle en god dag.
Det er meget populært “at stå”, måske fordi her bliver man set af alle, man føler sig betydningsfuld, og dette er jo utrolig vigtigt for ethvert individ - at føle sig betydningsfuld.
Grunden til at vi holder fast ved den daglige morgensamling er mangeartet, men for det første er den fællesskabsstiftende. Når man synger sammen opstår der et fællesskab. Et fællesskab, hvor man kan være med helt på sine egne betingelser. Praksis er bestemt på forhånd, men den betydning denne praksis skal få, er op til den enkelte.
Morgensamlingen binder skolen sammen på tværs af klasser og undervisningsformer. Desuden er sangen med til at styrke det musiske element i skolens hverdag. Sangen eller salmen appellerer til sansen for tone og rytme. Man kan synge højt eller bare lytte og er alligevel en del af sammenhængen.
I salmen / sangen bruges der billeder, som lærer børnene at se verden på en anden måde.
I sangene og salmerne bliver der sat ord på det, vi måske selv har svært ved at sætte ord på. Det musiske element rører ved følelserne på en anden måde end det rent sproglige. Jeg vil vove at påstå, at børn, der synger, bliver klogere end børn, der ikke synger disse sange og salmer.
De får foræret en sproglig og poetisk horisont, som kan give en god modvægt til det videnskabelige og tekniske verdensbillede, de bliver præsenteret for i så rigeligt et omfang.
Udover sangen har vi også hver dag fortælling. Fortælling om stort og småt.
Om liv og død.
Vi fortæller eventyr, myter og sagn, men også om mange helt konkrete ting, såsom fugle og deres liv, perioder i historien o.s.v.
Meningen er at fortællingen skal være almendannende.
Den skal fortælle om alt det, der på et andet tidspunkt skal undervises i, men fortællingen er den mest undervisningsdifferentierende form for undervisning, der kan gives.
Det kan meget vel være, at noget af det går hen over hovederne på de mindste lige i øjeblikket, men næste gang, de hører om det, vil de kunne opleve genkendelsens glæde.
Desuden kan vi måske oplive nogle til at ønske at vide mere, om det der bliver fortalt.
Og sidst men ikke mindst er det igen en god fornemmelse, at være en del af en fortælling sammen med alle de andre tilstedeværende.
Ofte når vore elever - efter at have forladt skolen - kommer på besøg eller skriver til os, fortæller de, at det de savner allermest er den daglige morgensamling, - og da vi spurgte vores elever, hvad der var det bedste ved morgensamling, var svaret inddelt i disse 4 hovedgrupper:
- Det er dejligt at mødes alle sammen om morgenen inden vi går i gang.
- Det er dejligt, når vi synger sammen.
- Det er dejligt at bede Fadervor sammen.
- Det er dejligt at markere hinandens fødselsdage.
Alt i alt må vi sige at vores morgensamling - sammen med den ugentlige fredagssang, hvor vi alle afslutter ugens skolegang med at synge sammen - og ikke andet - i 45 min, og sammen med vores årlige fælleslejr - alt i alt må vi sige at disse ting bidrager til at styrke det forpligtende fællesskab, jeg mener bør være kendetegnende for en friskole.
For at slutte som jeg begyndte vil jeg citere fra “Den lille prins”:
- “Men dit hår har farve som guld. Og derfor ville det være så vidunderligt, hvis du ville gøre mig tam. For så ville kornet som også er gyldent, få mig til at tænke på dig.”
- “ Hvad betyder “gøre tam”?
- “ Noget man i al for høj grad har glemt. det betyder at knytte bånd.”
Mon ikke vi rundt omkring på vore skoler knytter en masse bånd lærere og elever imellem og elever imellem.
Og mon ikke vore elever, når de sidder i en anden sammenhæng og synger sammen med andre vil mindes deres skoletid på vores skole.
Jeg håber og tror det.
Anni Wadum
Skoleleder på Haastrup Friskole.
"PASSEREN"
Skolens fritidsordning er en mulighed for børnene til at blive på skolen efter skoletid. Ordningen som kaldes “Passeren” fungerer udfra den hoved-ide´, at nu har børnene fri, og de skal derfor have mulighed for at lege frit og bruge tiden til det de har lyst til. Man kan sige, at den fungerer både efter en “støvsuger-model” og en “bål-model”.
“Støvsugermodellen” signalerer, at der er en voksen man kan henvende sig til, hvis man skal have hjælp, hvis man er ked af det o.s.v.
“Bålmodellen” signalerer, at der er en voksen, der gerne vil planlægge og tilrettelægge aktiviteter for de børn, der har lyst til at deltage i dem. Men alt i alt et sted, hvor forældrene ved, at deres børn opholder sig efter skoletid i nogle trygge rammer.
ARBEJDENDE UDVALG.
Udvalget for bygninger og legeplads.
Udvalget udarbejder sammen med skolens leder og personale en prioritetsplan for bygningernes og legepladsens vedligeholdelse, og forelægger denne for bestyrelsen.
Udvalget tilrettelægger og uddelegerer arbejdet ud fra de givne økonomiske rammer.
Endvidere virker udvalget som behandlingsorgan for visioner angående legeplads og bygninger, fra forældre, personale, skolekreds, elever og skolebestyrelse.
Disse er ordene som vi arbejder ud fra. Udvalget er til dels selvsupplerende, dog mener vi at leder, pedel, personalerepræsentant, og et bestyrelsesmedlem altid skal deltage i udvalgets møder og aktiviteter.
Loppeudvalg.
Loppeudvalget består af forældre på skolen.
De arrangerer hvert år et stort Loppemarked, som indbringer en god sum penge, der mest bruges til at købe legeredskaber for til eleverne, men der kan også søges om tilskud til en lejrskoletur.
