FORMÅL OG FAGMÅL

Fagmål i dansk, engelsk, matematik og naturfag

Formål:

Vi driver skole på Grundtvig - Koldsk grundlag, og vægter følgende højt:

TRYGHED: Fordi trygge børn har overskud til at opleve, undersøge, udforske, forstå og lære.

FAGLIGHED: Fordi faglig viden er en solid ballast og et nødvendigt værktøj.

KREATIVITET: Fordi kreative børn vænner sig til at tænke nye tanker, se tingene fra mange sider, og løse problemer på helt nye måder.

Vi tilstræber at give undervisning på et højt fagligt niveau, og samtidig via en høj grad af undervisningsdifferentiering at tilgodese det enkelte barn.

Vores undervisning er præget af tværfaglighed for at børnene herved ser, hvordan de enkelte fag kan bidrage til den helhed, som vi lever i og underviser udfra.

De vigtigste elementer er:

• Fællesskab med gensidig forpligtelse.
• Tryghed og nærhed.
• Frihed og ansvar.
• Tæt kontakt og samarbejde mellem skole og hjem.
• Accept af, at vi er dem, vi er.
• Hjælpe eleverne til at få tillid til egne evner.
• Have mod og tid til at vente på, at eleverne er parate til at lære.
• Være åbne for og inddrage skolen i den omgivende natur og i det omgivende samfund.

Et trygt og udfordrende skoleforløb præger måden, man møder resten af livet på.

En skole må afspejle den verden, vi skal leve i.

På Haastrup Friskole arbejder vi på at give børnene den nødvendige viden til at klare sig i morgendagens samfund. I en verden præget af stor omskiftelighed må børnene lære at møde de skiftende krav, som livet vil stille. Børnene må lære, at intet er sikkert, og at intet uændret varer ved. For at møde den verden med en god ballast i rygsækken må man have viden og redskaber, der gør en parat til at møde den omskiftelighed.

I kraft af skolens lille størrelse skabes overskuelighed og tryghed. Og tryghed er en forudsætning for læring og udvikling.

Den store nærhed, hvor alle kender hinanden og leger og arbejder sammen, giver forståelse for hinandens styrker og svagheder og lærer os respekt for hinandens forskelligheder.

Det betyder, at børnene her tidligt lærer at tage hensyn til hinanden, og at vi gør alt for at mobning ikke forekommer.

De kundskaber, børnene får på skolen, skal være langtidsholdbare: børnene skal have en stor faglig viden, der kan bruges her og nu, men også en viden om, hvordan man lærer og tackler nye udfordringer.

På Haastrup Friskole stilles børnene hele tiden over for nye krav, men vi holder også fast i de traditioner, der er værd at bevare.

Det skal bemærkes, at vi ikke afholder
Folkeskolens afsluttende prøver efter 9.kl. 

DANSK:

Formål

Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske som den materielle/historiske virkelighed i os og omkring os. Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og anelser i samtale og fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, iagttagelse og skriftlig formulering at give dem redskaber til analyse, kontakt og kommunikation samt forsøge at klargøre menneskelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret sprogligt samspil med andre. Undervisningen i dansk omfatter både fiktion og fakta, det fortryllende, det fantastiske, mystiske, mytiske, eventyrlige, det socialrealistiske og det faktuelle for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt og omfattende menneskelivet og verden er. Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke elevernes forståelse af sig selv som en del af en dansk og international sammenhæng. Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Derfor har undervisningen endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vekselvirkningen mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab.

Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.

 

Slutmål efter 9. klassetrin

Slutmål i dansk – Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form bruge kropssprog, og stemme i en form, der passer til situationen bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor lytte aktivt og analytisk både i samtale, fortælling og ved længere mundtlig fremstilling lytte til norsk og svensk med forståelse.

Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – læse:

Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse.

• bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie.
• fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form.
• forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier.
• opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler.
• forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder at udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål.
• læse norske og svenske tekster med forståelse.

 

Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen.
• udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form.
• styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst.
• anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster.
• anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen.
• skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik.
• indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger.
• bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe.
• fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.

 

Slutmål i dansk – Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at:

• eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen.
• tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning.
• have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation.
• tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling.
• gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer.
• fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse.
• gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen.
• tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik.
• anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen.
• søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en passende form.

De obligatoriske emner Færdselslære og Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering søges varetaget i dansktimerne på alle klassetrin. Undervisningen følger formål og slutmål, der er fastsat for folkeskolen i Fælles Mål.

 

Delmål 1 Efter 3. klassetrin

Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse.
• fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama.
• tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel.
• bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer.
• lytte aktivt.

 

Det skrevne sprog - læse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - både fag- og skønlitteratur.
• kan vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer.
• kan bruge forskellige elementære læsestrategier.
• kan læse forberedte tekststykker op, herunder eventyr, sagn, rim og remser.
• kan lytte til andres oplæsning af tekster, herunder sagn, myter og salmer.
• kan udtrykke deres egen forståelse af tekster.
• kan gengive tekster i dramatisk form.
• kan læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.

 

Det skrevne sprog - skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr:
• skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster.
• skrive berettende.
• skrive kronologisk.
• stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster.
• navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst.
• skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift.
• skrive på computer.
• lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper.
• forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder.

 

Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets historisk/poetiske funktion.
• tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation.
• være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster.
• kende enkle sproglige virkemidler.
• vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser.
• vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog.
• vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster.
• forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier.
• samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse.
• kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion.
• tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer.
• udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form.
• finde information i forskellige medier.

 

Delmål 2 Efter 6. klassetrin

Det talte sprog:

• Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• bruge talesproget forståeligt og klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse.
• udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof.
• udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form.
• bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre.
• bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher.
• lytte aktivt til bl.a. eventyr, sagn og myter, sange og salmer og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål.
• fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling.
• forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

 

Det skrevne sprog - læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning.
• bruge forskellige læsemåder - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse.
• fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé.
• læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form.
• læse lette norske og svenske tekster.

 

Det skrevne sprog - skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer.
• skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser.
• skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende.
• indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst.
• bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster og bruge regler for sammensætninger.
• bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer.
• bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt -markere replikker i egne tekster.
• bruge illustrerende billeder i egne tekster.
• skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed.
• skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik.
• give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.

 

Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden og have viden om sprogets poetiske funktion.
• udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation.
• vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster.
• kende betydningen af sproglige virkemidler.
• skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og -have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget.
• kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog.
• kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne.
• finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer.
• fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre.
• kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion.
• gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre.
• udtrykke sig i drama, billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner.
• søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.

 

Delmål 3 Efter 9. klassetrin

Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion.
• vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen.
• fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten.
• udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form.
• bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation.
• bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript.
• lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling.
• fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer.
• forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

 

Det skrevne sprog - læse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning.
• benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet, oversigtslæse, punktlæse og nærlæse.
• fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater.
• læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form.
• læse norske og svenske tekster.

 

Det skrevne sprog - skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet.
• skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen.
• skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.
• indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen og styrer skriveprocessen fra idé til færdig tekst.
• forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster.
• bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster.
• bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer.
• bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster.
• anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster.
• skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed.
• skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik.
• give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster.

 

Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion.
• gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation.
• forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed.
• gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem.
• kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget.
• Kende til sprogets udvikling og mangfoldighed.
• anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne.
• vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn.
• samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider.
• fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer.
• kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion.
• gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster m.v.
• udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form.
• søge information på en hensigtsmæssig måde i forskellige medier.

 

Udviklingen i undervisningen

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:

1. forløb: 1. - 3.klassetrin

Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, sang og eksperimenter.

Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

2. forløb: 4. - 6. klassetrin

Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.

De elementære læse-, skrive- og stave- færdigheder konsolideres og automatiseres.

3. forløb: 7. - 9. Klassetrin

Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De danskfaglige dimensioner integreres videst muligt.

I skolens begynderundervisning afviger progressionen fra folkeskolens, idet skolen lægger megen vægt på den elementære undervisning i skrivning, læsning og retskrivning kombineret med en fortællende undervisning, der især dækker området folkeeventyr, sagn, myter samt rim og remser.

Skolen regner således 3. klasse for at være afslutningen på 1. danskforløb.

Med denne afvigelse vil skolen i øvrigt i vidt omfang kunne henvise til „udviklingen i undervisningen”, som denne er beskrevet i Fælles Mål for folkeskolen.

Elevernes alsidige personlige udvikling

I Danskfaget arbejdes bevidst med at styrke denne udvikling gennem anvendelse at det overordnede læringssyn, der er beskrevet i skolens formål.

Derudover bidrager faget gennem det faktum, at dansklæreren altid vil være klasselærer eller en del af klasselærerteamet for den enkelte klasse.

Eleverne inddrages efter modenhed i en række beslutninger om såvel arbejdstemaer som undervisningsformer, mål for udflugter og ekskursioner m.v..

Undervisningsformerne understøtter det centrale syn på en udvikling fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.

Skolen har et tæt, formålsbestemt samarbejde mellem skole og hjem. Dette kommer til udtryk gennem en række fællesarrangementer i løbet af året, mindst 2 forældremøder i hver gruppe om året og desuden får hvert hjem hvert år besøg af barnets gruppelærer, hvor det enkelte barn sammen med sine forældre får snakket om dagligdagen, om barnets stærke og svage sider både fagligt og socialt.

På Haastrup Friskole anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser. Skolen prioriterer således en aktiv praksis med ekskursioner og lejrskoler gennem hele skoleforløbet.

Alle er således hvert år på en fælles lejrskole i august måned, og desuden på en gruppelejr i maj måned.

Skolens undervisningsplan er i øvrigt tilrettelagt, så eleverne vil møde faglige og personlige udfordringer af vidt forskellig art. Det er en del af skolens læringssyn, at undervisningen i bred forstand skal stille krav til menneskets mange forskellige intelligenser. Håndens og åndens arbejde forudsættes lige vigtige.

Skolen har en fuld dækkende bestand af undervisningsmidler.

Skolen arbejder daglig med at undgå mobning og anser også forældrene som værende en vigtig medspiller i denne aktive indsats.

Denne del af elevernes alsidige udvikling indgår også i danskfaget, hvor der arbejdes med mange af elementerne i den sproglige opmærksomhed.

I arbejdet med skolens undervisningsmiljøplan har eleverne selvfølgelig været inddraget.

Det er skolens opfattelse, at oplæringen i brugen af det danske sprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

ENGELSK:

Formål

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

 

Slutmål efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen:

• forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige.
• deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere.
• deltage uforberedt i samtaler om kendte emner.
• gengive informationer og oplevelser.
• redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser.
• læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner.
• søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner.
• udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form.
• afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.

 

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer:

• udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt.
• afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype.
• anvende grundliggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper.
• anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder.
• anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt.
• anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes.
• udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk.
• anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form.
• anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

 

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen.
• anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer.
• vælge lyttestrategier i forhold til en given situation.
• abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante.
• vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation.
• anvende forskellige læsestrategier.
• udnytte it og mediers muligheder til informationssøgning og kommunikation.
• anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt.
• anvende viden om skriveprocessens faser.
• skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold.
• vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave.
• understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

 

KULTUR- OG SAMFUNDSFORHOLD

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier.
• perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande.
• vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier.
• anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen.

 

Delmål 1 efter 3. klassetrin

Den egentlige engelskundervisning begynder allerede i skolens bh.kl, hvor børnene i fortællinger, musik, sproglege, rim og remser præsenteres for sproget i funktion, for derigennem at nærme sig en genkendelse af sprogets små ord og først og fremmest sprogets melodi.

Delmål 2 efter 6. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• lytte og forstå, imitere, svare på enkle spørgsmål og handle i dagligdags situationer på baggrund af kommunikation. Opøves i dramalege, dukketeater og små ekstemporalspil.
• stille spørgsmål og diskutere såvel korte skriftlige- som mundtlige oplæg.
• De skal tillige stifte bekendtskab med sproget formidlet gennem forskellige medie som TV, film, internet og bøger af passende sværhedsgrad.
• Arbejdet med at etablere e-mail kontakter til en udenlandsk venskabsklasse kan evt. påbegyndes her.
• Herigennem opøves evnen til at udtrykke sig skriftligt samtidig med en kulturel bevidsthed begynder at tage form.

Delmål 3 efter 9. klassetrin

• forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen.
• forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige.
• følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere.
• deltage uforberedt i samtaler om kendte emner.
• fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt og sammen med andre.
• redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner.
• læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger.
• uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger.
• udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form.
• afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.
• udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer.
• udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt i en afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype.
• anvende en basisviden om gængse teksters opbygning.
• anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder.
• anvende synonymer eller omskrivninger.
• anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser.
• have en udtale, der ligner britisk sprogtone.
• anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form.
• anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.
• udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen.
• anvende, omskrive og bruge overbegreber, synonymer.
• lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation.
• kunne lytte aktivt.
• abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante.
• læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof.
• anvende skimming og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information.
• udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation.
• anvende ordbøger, grammatiske oversigter og bruge stavekontrol hensigtsmæssigt.
• anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser.
• gennemføre en aktivitet alene og sammen med andre.
• have basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet.
• perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle politiske problemstillinger.
• benytte informationer fra engelsksprogede kilder i et vist omfang.
• belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat.
• anvende engelsk som fælles kommunikationsform i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

Udviklingen i undervisningen

I forlængelse af skolens beskrevne læringssyn, ser vi på sprogundervisning i almindelighed som en kommunikativ handlen. Det er vigtigt at de kommunikative aktiviteter veksler mellem at fokusere på indhold og på form.

• Undervisningen består af aktiviteter som:
• fremmer den kreative sprogbrug ved at sætte gang i bl.a. hypotesedannelser og hypoteseafprøvninger
• arbejder med sofistikering af sproget
• fremmer den nødvendige automatisering
• anvender disse aktiviteter i såvel mundtlig som skriftlig form
• arbejder frem mod mere elevautonomi og læringsstrategier

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:

1. forløb: BH.kl.. - 3.klassetrin

Eleverne hører sproget som en udvidelse af den begyndende sproglige bevidsthed, der generelt opøves i alle skolens fag og forløb. De prøver i det små at tale, lytte til hinanden, prøve sproget af i leg, sang og eksperimenter.

Der arbejdes med sproghandlinger

2. forløb: 4. - 6. klassetrin

Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de engelskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.

Der inddrages dramalege, dukketeater og små ekstemporalspil.

De elementære læse-, skrive- og stave- færdigheder påbegyndes og bevidstgøres.

3. forløb: 7. - 9. Klassetrin

Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed, sproglig udfoldelse og kontakt med jævnaldrende i andre lande.

Åbenhed og nysgerrighed overfor det anderledes er centrale drivkræfter i indlæringen.

De generelle sprogfaglige dimensioner integreres videst muligt.

Sprogets anvendelighed og forskellige udtryk opleves på nærmeste hånd gennem mindst en sprogrejse, som alle klasser foretager i dette forløb.

Herudover vil skolen vil i vidt omfang kunne henvise til, ”udviklingen i undervisningen”, som denne er beskrevet i Fælles Mål for folkeskolen.

Elevernes alsidige personlige udvikling

Engelskfaget bidrager specielt til denne gennem det faktum, at selve det at tilegne sig et fremmedsprog, er en væsentlig faktor i udvikling af personlig, kulturel og folkelig bevidsthed.

Sprogfagene i almindelighed og engelskfaget i særdeleshed er centrale i skolens formålsbestemte opgave med at være bindeled mellem barnets lille lokale verden, det store nationale- og det endnu større internationale samfund.

Den indlagte sprogrejse, og måske et besøg af en evt. venskabsklasse fra udlandet, er i høj grad dannende for en mellemfolkelig forståelse, som skolen anser for meget væsentlig.

Efter elevernes modenhed inddrages de i en række erkendelser af egen kulturs kontingens.

På Haastrup Friskole anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser gennem fællesaktiviteter og besøg.

Skolen har en dækkende bestand af undervisningsmidler, som også kommer engelskfaget til gode. Vi kan trække på skolens computere med internetadgang, og en forholdsvis righoldig samling af engelsksproget litteratur til alle alderstrin.

Eleverne lærer af egen erfaring, hvorledes et aktivt fremmedsprog kan være nøglen til indsigt og mange forskelligartede oplevelser af høj kvalitet.

Mødet med fremmede, at få sat navn på enkeltpersoner i stedet for grupperingens de andre og det deraf følgende personlige engagement, er alt sammen medvirkende til at opfylde den del af skolens målsætning, der retter sig mod et folkeligt fællesskab.

Det er skolens opfattelse, at oplæringen i brugen af fremmedsprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forberede eleverne til at leve i en globaliseret verden med frihed og folkestyre.

 

MATEMATIK

Formål for faget matematik: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens "Fælles Mål".
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

Slutmål - efter 9. klasse

At eleverne oplever, forstår samt har et fagligt funderet indblik i, at matematik er et sprog, som er skabt i menneskets forsøg på:

• At forstå og beskrive universets fysiske struktur.
• At skabe samfundsdannelser, herunder at finde matematiske modeller til løsning af en række forskellige problemstillinger og herigennem forbedre menneskets velfærd.

At eleverne har fået kendskab til følgende emner indenfor matematikkens trinvise historiske udvikling:

• Talsystemets dannelse i oldtiden.
• Den konkrete dannelse af regning og geometri i flodkulturerne (Egypten og Babylon) med baggrund i land- og himmelmåling.
• Den abstrakte matematiks dannelse hos grækerne som et beskrivelsesmiddel af universets naturlove (kosmos)

At eleverne er i stand til:

• At analysere en problemstilling - herunder en progression f. eks. i form af statistisk data og sandsynligheder.
• At kunne oversætte mangeartede problemstillinger til matematisk sprog og finde et hensigtsmæssigt løsningsforslag til ovennævnte problemstilling i form af et algebraisk udtryk (vha. tal, bogstavudtryk - herunder ligninger og relationer), en geometrisk konstruktion og udregning, en grafisk afbildning, anskuelighedsmodeller, opstillinger m.v.
• At kunne bruge overblik, dømmekraft og styring til løsning af matematiske problemer og foretage den fornødne udregning af ovennævnte løsningsforslag – såvel ved brug af færdighedsregning som lommeregner eller pc og ved anvendelse af de oplagte hjælperedskaber
• At kunne opstille og anskueliggøre matematiske problemstillinger i tale, på skrift og ved hjælp af anskuelighedsmodeller
• At kunne begrunde hele ovennævnte proces sprogligt og foretage en analyse af resultatet i forhold til virkeligheden.
• At eleverne bliver i stand til at kunne læse og forstå matematisk litteratur indenfor de centrale kundskabsområder og kunne kommunikere med andre herom, herunder tolke og fortolke – og relatere matematisk litteratur til den virkelige fysiske verden.

 

Første Delmål: Efter 2. klasse

Sprog og billeddannelse

Hovedmålet på dette trin er, at eleverne har udvidet deres sprog ved at udvikle de første grundliggende matematiske begreber med udgangspunkt i deres forskellige hidtidige tal- og mængdeforståelse samt sætte ord herpå. Dette søges opnået ved:

• At eleverne opbygger gode modelbilleder og knytter de rette ord til disse. Det drejer sig om billeder af talmængder (de naturlige tal) og titalssystemet (antalsforståelse opbygget udfra enere, tiere og hundrede), og positionssystemet opbygget efter regnebrættet samt om addition og subtraktion. Der lægges stor vægt på samtale om de matematiske emner for at opbygge og styrke det matematiske sprog.
• At eleverne opbygger billeder af handlingerne: Addition og subtraktion.
• At elever kan skelne mellem mængders indbyrdes størrelsesforhold.
• At eleverne kommer til at kunne relatere billederne (symbolerne) til konkrete anskuelsesmodeller og handlinger i den fysiske verden, som de kender fra deres hverdag. Ud fra små regnehistorier får eleverne øvelse i at finde det tilhørende regnenavn indenfor addition og subtraktion.
• At eleverne forstår tier-overgang bl.a ved hjælp af “mente“ og “veksle” og den begyndende multiplikation som addition.
• At eleverne indføres i målebegrebet igennem konkrete handlinger (længde, areal, vægt og penge).
• At eleverne lærer om enkle geometriske figurer og mønstre samt selv arbejder med at kunne tegne dem.

Der suppleres med en bevidst brug af praktiske hjælpemidler, inddragelse af konkrete materialer og forhold, der supplerer og styrker elevernes kognitive udvikling.

Temaarbejde anvendes i det omfang det er muligt under hensyntagen til den enkeltes forståelse og kontinuerlige udvikling.

Udviklingen i undervisningen i 0. klasse til 2. klasse.

Matematiksproget med baggrund i elevernes selvdannede og tilhørende modelbilleder, der associerer til konkrete fysiske mængder og handlinger, er en grundlæggende indlæring, som der arbejdes grundigt med igennem 0.- 2. klasse.

Der arbejdes grundigt med at eleverne danner sig billeder af regne-operationerne og her igennem opbygger en konkret forståelse af regne-operationerne som handlinger med mængder. Ligeledes arbejdes der med at give eleverne en grundlæggende størrelsesforståelse. I forbindelse med ovennævnte indlæring arbejdes der med regne- og tegnehistorier, således at eleverne får skabt en sikker forbindelse mellem sprog, billede og regne-operation.

Denne grundliggende sprog og billeddannelse af mængder og handlinger sikrer, at eleverne derefter med forståelse kan udvide deres matematiske begrebsverden med multiplikation, division, brøker, måling og decimaltal m.v. samt at eleverne bliver i stand til at kunne finde et passende regneudtryk til løsning af forskellige konkrete problemstillinger, og sluttelig nå frem til et resultat samt vurdere rigtigheden heraf.

Andet delmål: Efter 6. klasse

Den logisk- konkrete erfaringsfase

Hovedmålet på mellemtrinnet er, at eleverne videreudvikler og opbygger deres matematiske begrebsverden og sprog igennem en logisk forståelse på et detaljeret og konkret grundlag, med udgangspunkt i de personligt opbyggede modelbilleder fra begynderundervisningen. Dette søges opnået ved:

• At der fortrinsvis arbejdes på et virkelighedsnært, konkret grundlag, således at eleverne gradvist danner sig erfaring og viden indenfor de enkelte emneområder - gerne gennem eksperimentering.
• At eleverne opnår en konsolidering og logisk forståelse af de grundliggende regnefærdigheder indenfor de fire regningsarter herunder en udbygning af multiplikation og division med udgangspunkt i konkrete handlinger.
• At eleverne danner billeder og udbygger sproget således, at de kan oversætte regneudtryk til regnehistorier og omvendt.
• At eleverne danner et modelbillede af brøkbegrebet og herigennem opnår en logisk forståelse af brøker med baggrund i delehandlinger ud fra konkrete figurer og mængder samt opnår øvelse i at kunne anvende de fire regningsarter indenfor brøker.
• At eleverne lærer brugen af decimaltal med baggrund i forståelsen af positionssystemet samt i brøkbegrebet udfra tiendedele, hundrededele osv.
• At eleverne opbygger et modelbillede af procentbegrebet med baggrund i brøkbegrebet og at de lærer at sammenholde brøker med procenter og decimaltal samt lærer at udføre beregninger, hvor brøkbegrebet indgår.
• At eleverne opnår indsigt i og forståelse af forholdsregning både algebraisk og geometrisk.
• At eleverne lærer at regne med negative tal konkretiseret i f.eks udfra tallinjen.
• At eleverne opnår overblik indenfor det rationelle tallegeme.
• At eleverne lærer at arbejde med lommeregner og computer, bl.a til beregning af rødder og potenser.
• At eleverne udbygger deres viden om arealer og indføres i rumfangsbegrebet.
• At eleverne lærer at arbejde med - og tolke diagrammer og enkle grafer i koordinatsystemet.
• At eleverne lærer at løse enkle ligninger og uligheder ved ”prøve og fejle-metoden” og forstå ligningerne som løsningsmodeller for forskellige problemstillinger.
• At eleverne foretager eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.
• At eleverne oplæres gradvist i at kunne finde de rette regneudtryk til løsning af problemformulerede tekstopgaver, og derigennem opnår en god pædagogisk opstilling og orden.
• At eleverne indenfor geometrien lærer, gerne igennem en eksperimenterende tegning af mønstre, om spejling og ligedannethed og at anvende passerne eksperimenterende sammen med tegnetrekant til geometriske konstruktioner og herigennem lære om de almindelige figurer og om vinkler og gradmåling. Passeren bruges også som et kunstnerisk redskab.
• At eleverne afprøver, hvordan geometrien kan anvendes som løsningsmodel og som beskrivelse.
• Måling – forståelse af metersystemet.
• At indlæringen mest muligt og så meget tiden tillader foregår igennem erfaringsdannelse, forsøg og logisk forståelse, således at den enkelte elev bedre kan identificere sig med sin voksende viden. I så fald vil de selv genopleve fagets historiske tilblivelse.

Der suppleres med en bevidst brug af praktiske hjælpemidler, inddragelse af konkrete materialer og forhold, der supplerer og styrker elevernes kognitive udvikling.

Temaarbejde anvendes i det omfang det er muligt under hensyntagen til den enkeltes forståelse og kontinuerlige udvikling.

 

Udviklingen i undervisningen 3. klasse til 6. klasse

Det er vigtigt, at eleverne på mellemtrinnet opnår en sikker rutine i at operere i de anførte emner og discipliner, idet den viden og de færdigheder, de herved har opnået, er nødvendig som grundlag for at kunne foretage den abstraktion, som er et væsentligt mål på tredje trin.

Det grundlæggende arbejde med brøker, decimaltal og procent samt deres indbyrdes forhold er af stor vigtighed. Det er ligeledes vigtigt, at undervisningen hele tiden kan relateres til anskuelige, konkrete og virkelighedsnære forhold, således at den enkelte elev igennem egen billeddannelse opbygger en logisk forståelse af sammenhængen i regneprocedurerne (f. eks. ved regneoperationerne med brøker) og således, at indlæringen ikke bliver teoretisk.

Der skal specielt i 6. klasse arbejdes grundigt med, at eleverne får en god forståelse af forholdsregning både indenfor algebra, geometri og måling.

Der arbejdes på alle klassetrin med at forbinde et tekststykke (en problemstilling) til en løsningsmodel i form af et regnenavn (et algebraisk udtryk).

Det er vigtigt for elevernes forståelse af geometrien, at de selv eksperimenterer med at finde løsninger ved brug af passer og tegnetrekant.

Der arbejdes med, at eleverne danner sammenhængende billeder af målesystemet, der udspringer af en forståelse af metersystemet, gerne i forbindelse med arbejdet med decimaltal.

Ved at bygge undervisningen op igennem udvikling af den logiske erkendelse på et konkret, fysisk grundlag skabes der baggrund og mulighed for, at eleverne på tredje trin ved hjælp af opøvelsen af abstraktionsevnen, kan opbygge en begyndende forståelse af den naturvidenskabelige erkendelsesmetode og herigennem få systematiseret deres viden i overordnede sammenhænge. Skal dette lykkes, er det meget væsentligt, at undervisningen på mellemtrinnet opbygges emnevist, detaljeret og trin for trin.

Tredje delmål: Efter 9. klasse.

Den abstrakt- logiske fase, bredere forståelse og sammenhæng

Hovedmålet på sluttrinnet er, at eleverne opnår forståelse af og øvelse i at kunne sammenfatte og abstrahere konkrete regneudtryk til overordnede symboler i form af algebraiske og geometriske udtryk – om omvendt. Det søges opnået ved, at eleverne:

• Ud fra en faglig indsigt får forståelse for matematikkens betydning som beskrivelsesmiddel af universets strukturer og herigennem forstå matematikkens betydning for andre naturfag.
• Kan tolke og sprogligt forklare matematisk litteratur.
• Får faglig indsigt og forståelse af matematikkens udvikling i hovedtrin og kendskab til de bagvedliggende kræfter, som motiverede til dannelsen af matematiksproget.
• Får en begyndende indsigt i matematikkens mere abstrakte verden med henblik på forståelsen af variable og symboler i formler og regneregler med bogstavudtryk samt logisk kan følge enkle bevisførelser skridt for skridt.
• Opnår sikkerhed i at kunne tolke en problemstilling, finde brugbare løsningsmodeller indenfor både algebra og geometri og løser opgaven med baggrund i en hensigtsmæssig logik og med god orden og opstilling samt sprogligt kan argumentere for fremgangsmåden.
• Såvel grafisk som algebraisk kan løse ligninger og uligheder af første grad samt to ligninger med to ubekendte samt forklare, hvad de gør.
• Kan tegne lineære og omvendt proportionale funktioner i koordinatsystemet samt tegne en afbildning af 2.grads ligningen.
• Kan udføre geometriske konstruktioner så som forskellige figurer, ligedannethed, symmetri og parallelforskydning med passer og tegnetrekant på blankt papir og i koordinatsystemet; alt med udgangspunkt i analyser og på baggrund af givne oplysninger.
• Kan anvende formler for rumfang, areal og omkreds.
• Forstår tallenes organisering i grupper indenfor det reelle tallegeme.
• Opnår sikkerhed i brøk- og procentregning, i forholds- og rentesregning, i købmandsregning og i statistik og sandsynlighedsregning.
• Kan anvende lommeregner og pc ved gennemførelse af ovennævnte beregninger samt pc til tegning og grafiske illustrationer.

Der suppleres med en bevidst brug af praktiske hjælpemidler, inddragelse af konkrete materialer og forhold, der supplerer og styrker elevernes kognitive udvikling.

Temaarbejde anvendes i det omfang det er muligt under hensyntagen til den enkeltes forståelse og kontinuerlige udvikling.

Udviklingen i undervisningen i 7. klasse til 9. klasse

Der arbejdes i hele perioden på, at den konkrete viden, som den enkelte elev hidtil har opnået sættes ind i større og overordnede sammenhænge samtidig med at sikkerheden i færdighedsregning forbedres på alle områder.

Der arbejdes i stigende omfang med at opøve eleverne i at kunne analysere en problemstilling med henblik på at finde hensigtsmæssige strategier til løsningen.

Indenfor algebraen begynder eleverne i 7. klasse at lære at løse enkle ligninger af første grad ved brug af regneregler samt lære at reducere bogstavregningsopgaver. Der stræbes mod, at den enkelte elev igennem eksperimentering – prøve og fejlemetode - selv får mulighed for at nå frem til at kunne formulere diverse regneregler.

Der arbejdes gradvist på, at eleverne når til klar forståelse af matematikkens abstrakte symboler som repræsentanter for uendelig mange konkrete situationer - f.eks. at udtrykket a + b er en repræsentant og et abstrakt udtryk for alle additionsstykker, der igen er regnenavne for en uendelig mængde af konkrete situationer.

Indenfor geometri opøves eleverne gradvist til at kunne foretage mindre beviser vedrørende trekanter, parallelogrammer, trapezer m.v. - f. eks vedrørende areal- og omkredsformler samt vinkler, vinkelberegning og sider. Med hensyn til tegning og konstruktioner opøves elevernes evne til at kunne analysere.

I 9. klasse gennemgås talsystemets historiske tilblivelse samt Arkimedes bestemmelse af pi, samt eksempler på, hvordan en naturlov kan udtrykkes ved hjælp af det matematiske sprog. Eksempelvis Pythagoras´musikteori og Gallileis anden faldlov, Arkimedes vægtstangsregel, samt de almindelige formler til bestemmelse af areal omkreds og rumfang, rentesregning, vejlængde m.v.

Indenfor almindelig regning arbejdes der videre med statistik, kombinatorik og sandsynlighedsregning, køb og salg, rentesregning samt værdipapirer.

Elevernes alsidige, personlige udvikling.

Denne udvikling styrkes bevidst i faget gennem tilegnelsen af matematik som naturvidenskabeligt sprog og den indsigt og forståelsesforøgelse, der følger deraf.

Arbejdsmetoder, personlige udfordringer og samarbejdsformer organiseres i overensstemmelse med skolens værdi- og værdigrundlag.

Naturfag

Naturfag omfatter undervisning i biologi, geografi og fysik/kemi.

Undervisningen skal søge at fremme børnenes glæde og fortrolighed ved naturen. Undervisningen skal ligeledes fremme forståelsen for det fysiske miljø, naturens lovmæssigheder og det kemiske miljø der omgiver os. Undervisningen tager så vidt muligt udgangspunkt i børnene selv, i deres oplevelser og hverdag, og i nærmiljøet.

I naturfag spiller egne iagttagelser og eksperimenter en central rolle. Gennem egne iagttagelser, forsøg og undersøgelser fremmes forståelsen for fagenes teoretiske del.

Det er skolens mål at udvikle børnenes ansvarlighed overfor naturen og miljøet. Undervisningen skal derfor vedligeholde og styrke elevernes lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser, så de opnår en baggrund for engagement og handling.

Gennem biologiundervisningen skal eleverne tilegne sig viden om sig selv, om dyr og planter og om den omgivende natur, som de selv er så vigtig en del af. Vi ønsker at skærpe elevernes nysgerrighed, og deres forståelse for de biologiske sammenhænge i tilknytning til fysiologi/sundhed og natur/miljø.

Undervisningen i fysik/kemi skal bibringe eleverne en viden om og indsigt i i kemiske og fysiske forhold, som har betydning i vores hverdag. Undervisningen skal stimulere interessen for naturfænomener, naturvidenskab og teknologi.

Undervisningen i geografi skal belyse menneskers levevilkår og deres afhængighed af natur- og kulturforhold forskellige steder på jorden. Samtidig skal undervisningen give eleverne indsigt, så de kan orientere sig inden for landets grænser og placere Danmark i en større geografisk sammenhæng.     

 

Fagplan for Natur/teknik

 

Formål

Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling.

 

Slutmål

Efter 5. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

·         beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber

·         beskrive og forklare hverdagsfænomener

·         kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge

·         beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne

·         beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse

·         anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed

·         gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

·          

·         forholde sig til informationer fra medierne og inddrage dem i deres egen opfattelse af verden

·         redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden

·         anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre

·         beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele

·         sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet

 

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

·         færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde

·         beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil

·          

·         vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

·         formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser

·         planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter

·         vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

·         indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder*

·         søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer

·         udnytte informationsteknologiens muligheder.

·          

 

Fagets udvikling

 

Undervisningen på 2.og 3 klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, deres nysgerrighed, egne oplevelser, interesser og deres hverdag.

Læreren skal i sit valg af materialer og stoffer overveje, hvilke mulige kriterier for sortering, eleverne kan benytte, så de selv kan foretage en sortering og dermed udvikle deres kategoriopfattelse.

I undervisningen indgår elevernes fortælling med henblik på udvikling af tanke, sprog og begreber.

Undervisningen skal styrke elevernes opmærksomhed på hverdagsfænomener og inddrage deres umiddelbare iagttagelser i samtalen.

Undervisningen bygger på iagttagelser, som eleverne foretager i naturen og i lokalområdet. Disse observationer danner grundlag for elevernes efterfølgende beskrivelser og bearbejdning.

Den fjerne omverden

Elevernes undren og oplevelse af det fjerne er udgangspunkt for arbejdet i klassen.

Eleverne skal have mulighed for at genfortælle fakta om dyr og planter, som de har erhvervet sig gennem forskellige medier. Denne samtale lægger op til undren, sammenligning og forståelse af sammenhænge.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen bygger på elevernes egne oplevelser, handlinger og erfaringer.

Under arbejdet med levende organismer, herunder i forbindelse med indsamling, dyrkning og pasning, lærer eleverne at udvise omsorg og ansvar.

Arbejdsmåder og tankegange

Elevernes iagttagelser og undren giver baggrund for at stille spørgsmål. Formuleringen af spørgsmålene kan føre til yderligere umiddelbare iagttagelser, undersøgelser eller forklaringer.

Gennemførelsen af mindre undersøgelser og eksperimenter danner grundlag for udvikling af elevernes arbejdsvaner og brug af udstyr og værktøj. På længere sigt skal eleverne selv tilrettelægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at øve sig i at give forståelige beskrivelser af enkle fænomener og iagttagelser. På denne måde får eleverne mulighed for at anvende udvalgte navne og begreber.

Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne oplever fordelene ved at ordne og kategorisere indsamlet materiale og indsamlede data.

Ligeledes skal eleverne have mulighed for at bruge deres fantasi og kreativitet såvel i forbindelse med undersøgelser som i arbejdet med at bygge modeller.

Undervisningen på 4. og 5 klassetrin

Den nære omverden

Gennem det undersøgende og systematiserende arbejde skal der i stigende grad lægges vægt på sammenhænge, forskelle og forandringer.

De undersøgelser og iagttagelser, eleverne arbejder med, skal give mulighed for at udvikle hensigtsmæssige arbejdsformer i laboratoriet og i felten.

Eleverne skal gennem deres færden i naturen og i lokalområdet udvikle deres iagttagelser i naturen til at blive mere selvstændige og systematiske.

I arbejdet med menneskekroppens opbygning og funktion er det vigtigt, at eleverne udvikler en forståelse af egne behov, påvirkninger og risici.

Den fjerne omverden

Arbejdet med fysiske, kemiske, geografiske og biologiske elementer indgår som led i elevernes opbygning af en helhedsforståelse. Hermed får eleverne baggrund for viden om de livsbetingelser og levevilkår, der findes i forskellige regioner.

Sammenligningen mellem kendte forhold i den nære omverden og forhold i mere fjerne regioner danner udgangspunkt for elevernes arbejde og skal stimulere deres nysgerrighed og interesse.

Menneskets samspil med naturen

Eleverne arbejder med undersøgelser og iagttagelser af lokale eksempler på menneskets udnyttelse og anvendelse af naturen og teknikken.

Iagttagelse af og forundring over hverdagslivets tekniske løsninger er udgangspunkt for elevernes beskrivelser af samspillet mellem mennesket og naturen.

Besøg på virksomheder, landbrug og museer kan understøtte elevernes interesse og give et nuanceret billedet af menneskets samspil med naturen.

Arbejdsmåder og tankegange

Eleverne udvikler deres fagsprog og begrebsverden ved at redegøre for enkle undersøgelser og formidle resultater heraf. Dette kan medvirke til en udvikling af den mere enkle spørgende adfærd hen mod forudsigelser og formulering af hypoteser.

Planlægning og gennemførelse af enkle undersøgelser og eksperimenter danner grundlag for udvikling af elevernes arbejdsvaner og brug af udstyr og værktøj.

Ordning og kategorisering af indsamlede data giver mulighed for en udvikling af elevernes evne til at tolke og formidle deres resultater.

Undervisningen tilrettelægges, således at de valgte eksempler indeholder en progression, der giver eleverne mulighed for gradvis at udvikle mere selvstændige arbejdsformer og ansvar.

Elevernes alsidige personlige udvikling

 

 

Undervisningen planlægges således at eleverne får brugt deres nysgerrighed, kreativitet og arbejdslyst, så deres alsidige personlige udvikling tilgodeses.

 

 

Fagplan for biologi

 

Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger skal fremme elevernes alsidige personlige udvikling."

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

 

 

Slutmål

 

De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ·         kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser ·         kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme ·         redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution. Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ·         beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner ·         kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed ·         beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling ·         forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. Biologiens anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ·         undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen ·         forklare forskellige biologiske principper i genteknologi ·         forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ·         søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet ·         undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed ·         kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder ·         genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger* ·         forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold.

Delmål/Fagets udvikling

 

På Haastrup Friskole operer vi ikke med delmål for de enkelte årgange .Men arbejder i emner hvor de enkelte dele af biologien bliver behandlet fra forskelleige sider.

 

Biologi UV plan

Landbrug

-         plante fysiologi

-         foto syntese

-         de almindeligste kulturplanter

-         husdyrenes biologi

-         bakterier, gæring

 

Ferskvand som levested

   -    Søens dyr og planter

-         hvordan er Rislebækken og Sundrendens biologiske tilstand

 

Kroppen 

-         Menneskets biologi og ernæring

   -     Seksualundervisning

 

Dyreadfærd/etologi

  - Herunder samligninger med mennesket adfærd

 

 

Havet/vaden

 

Genetik

  - arvelighedslære

-         Bioteknologi

-         Menesket udvikling

-         Udviklingslære

-         Livets opståen

-         Darwin, Larmarck,  Mendel og andre banebrydende forskere.

 

Zoologi

  -  Systematik

  -  Danske dyr

  -  Hvirvelløsedyr, med focus på udvalgte arter

  -  Hvirveldyr, med focus på udvalgte arter

 

Botanik

  - Forskellige biotoper og plantesamfund

 

Økologi

-         Forskellig nicher og biotoper

-         Samspillet mellem organismer i forskellige økosysstemer

-         Kulstof kredsløbet

-         Nedbrydning og omsætning

-         Kvælstofkredsløbet

-         Forurenig og andre truseler mod balancen i økosystemerne

 

Biologisk speciale efter eget valg

 

 

 

 

Elevernes alsidige personlige udvikling

 

På Haastrup Friskole tilstræber vi at undervisningen i biologi er meget afvekselende, og at eleverne arbejder selvstændigt såvel som i grupper. Igennem arbejdet med de biologiske emner får eleverne mulighed for at styrke deres alsidige personlige udvikling.

 

 

 

 

 

 

 Fagplan for Geografi

 

I faget Geograi har vi valgt at bruge Undervisningsministeriets Del- og slutmål som i folkeskolen. Se www.uvm.dk

 

 

 

Læreplan for Fysik/kemi består af:

       Signalement
 

       Formål
 

       Slutmål
 

       Trinmål
 

       Beskrivelser
 

       Læseplan

 

 

 

Signalement af faget Fysik/kemi

Der undervises i fysik/kemi på 7. - 9. klassetrin.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  Fysikkens og kemiens verden

  Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

  Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

  Arbejdsmåder og tankegange

I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 7. til 9. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:

  tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer

  forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede

engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold.

 

Formål for faget fysik/kemi

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.

Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede

 

Slutmål for faget Fysik/kemi

Efter 9. klassetrin

 

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser

  kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen.

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser

  kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling

  kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning

  beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger

  beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet

beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser

  planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter

vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

Trinmål for faget Fysik/kemi

 

Efter 8. klassetrin

 

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

       anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion

       kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler

       beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system

       kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad

       kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt

       kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser

       beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel

       kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

       kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system

       kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning

       kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning

       beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

       kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder

       give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet

       beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller

       beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse

       gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden

       kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse

       kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen

       anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol.

 

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

       formulere spørgsmål og indsamle relevante data

       planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser

       fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

 

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

       kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder

       redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen

       kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling

       gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet

       kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige

       kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden

       kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

       beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning

       kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning

       kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet

       beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet

       beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas

       kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer

       kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding

       sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad

       kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver

       kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission

       beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering.

 

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

       formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater

       vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og data-loggere

       benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

       vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

Beskrivelser for faget fysik/kemi

 

Udviklingen i undervisningen på 7. og 8. klassetrin

 

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet sig i natur/teknik og baseres i høj grad på fænomener, som eleverne oplever i deres hverdag.

Under hele forløbet lægges stor vægt på elevernes begrebsdannelse, således at både det passive og det aktive ordforråd udvikles. For at sikre elevernes tilegnelse af fagligt relevante begreber skal undervisningsaktiviteterne støttes af samtaler, diskussioner, beretninger mv. Eleverne skal bl.a. øve sig aktivt i at formulere sig om naturfaglige emner.

Undervisningen skal i høj grad være præget af praktiske og undersøgende aktiviteter. Mundtlig kommunikation øves ved samtaler om samspillet mellem de teoretiske og praktiske dele af undervisningen.

Der arbejdes med eksempler fra hverdagen, der illustrerer, at alt stof er opbygget af partikler, og at stoffernes kredsløb i naturen er tæt forbundet med energioverførsler.

I begyndelsen af forløbet inddrages meget simple modeller, senere må modellerne gerne være mere komplekse.

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå indsigt i, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles.

Denne indsigt kan gradvis opnås ved at arbejde med udvikling af stadig mere komplekse forestillinger. Modeller for stoffers opbygning af partikler og solsystemets opbygning og udvikling er særlig velegnede. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at eleverne udvikler en begyndende forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori.

For at opnå en erkendelse af vekselvirkning mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk erkendelse, beskæftiger eleverne sig i undervisningen med dette samspil.

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen bygger videre på kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har opnået i natur/teknik.

Der fokuseres på brugen af fysisk og kemisk indsigt til løsning af en række opgaver i forbindelse med anvendelse og udvikling af teknik i hverdag og samfund. I undervisningen skal der lægges vægt på at belyse såvel nytteværdien som de miljømæssige konsekvenser.

Elevernes forståelse af begreber som energi, energiproduktion, produktionsprocesser og elektronisk styring udvikles gennem forløbet ved behandling af stadig mere komplekse systemer, anlæg eller apparater.

I arbejdet indgår praktiske og undersøgende aktiviteter, bl.a. som middel til illustration og oplæg til samtale og diskussion.

 

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål. På baggrund af centrale problemstillinger skal undervisningen lægge op til, at eleverne gennemfører undersøgelser af såvel praktisk som teoretisk karakter. Dette bør fortrinsvis foregå ved samarbejde i større eller mindre grupper.

Eleverne skal præsenteres for både åbne og lukkede opgavetyper og stifte bekendtskab med forskellige undersøgelsesmetoder.

Ved arbejdet med løsninger af opgaver og gennemførelse af undersøgelser skal der lægges vægt på, at graden af elevernes selvstændighed efterhånden øges.

Gennem hele forløbet skal eleverne fremlægge resultater af deres undersøgelser ved brug af forskellige formidlingsformer, idet fremlæggelserne skal udvikles fra en beskrivende form frem imod en forklarende og uddybende form.

I dette arbejde introduceres, inddrages og øves informationssøgning samt bearbejdning af data og informationer.

 

Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin

 

Fysikkens og kemiens verden

Der bygges videre på elevernes kendskab til faglig relevante begreber, og der stilles større krav til elevernes aktive brug af disse. Dette foregår fortsat ved at fokusere på intensiv mundtlig kommunikation, først og fremmest i forbindelse med det praktiske arbejde.

I undervisningen inddrages relevante modeller, som eleverne i stigende omfang tilegner sig erfaringer med og øver sig i at anvende og forklare. Der skal lægges vægt på, at eleverne beskæftiger sig med modellernes anvendelsesmuligheder og begrænsninger.

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Eleverne skal videreudvikle deres indsigt i fysikkens og kemiens beskrivelser af sammenhænge i den fysiske omverden.

Der arbejdes med sammenhængen mellem udviklingen af den naturvidenskabelige kultur og de øvrige kulturer i samfundet, både historisk og nutidigt.

Elevernes forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori videreudvikles, bl.a. gennem eksemplificering af forskellige syn på videnskab og dermed forskellige opfattelser af, hvordan naturvidenskaberne arbejder.

I undervisningen arbejdes dels med beskrivelser af stoffets partikelnatur, hvor historiske og nutidige atommodeller indgår, dels med historiske og nutidige forestillinger om universets dannelse og udvikling.

Elevernes forståelse af vekselvirkningen mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk erkendelse øges gradvis gennem arbejdet med konkrete historiske cases.

I undervisningen skal eleverne præsenteres for, at udvikling af videnskabelig erkendelse er en proces, der er i udvikling, og at dette indebærer muligheden for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig viden.

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Der arbejdes videre med udvikling og systematisering af elevernes begreber om energi, energiomsætning, ressourcer, produktion og miljø.

Samspillet mellem fysisk og kemisk indsigt og anvendelsen af teknik i hverdagens apparater illustreres og præciseres ved behandling af udvalgte eksempler. Eksemplerne bør tage udgangspunkt i elevernes nære omverden.

Ved beskrivelse af enkle principper for transmission af information over store afstande illustreres fysikkens og kemiens anvendelse i kommunikationsteknologi.

Begrebet ioniserede stråling behandles og udvikles med udgangspunkt i beskrivelsen af virkningen på levende væv, blandt andet baggrundsstrålingen og sundhedssektorens anvendelse af ioniserende stråling.

Hvor det er muligt, skal miljømæssige aspekter inddrages i undervisningen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at danne egne holdninger som grundlag for kritisk stillingtagen og handling.

 

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal give eleverne en stadig større mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål.

Eleverne præsenteres i stigende grad for åbne opgavetyper og problemstillinger. Hypoteser og antagelser skal i stadig større omfang formuleres af eleverne. Arbejdet skal lægge op til, at eleverne selvstændigt gennemfører undersøgelser, således at de bl.a. opnår en større sikkerhed i anvendelse af undersøgelsesmetoder og brug af relevant apparatur. Informationssøgning samt bearbejdning af data og informationer skal inddrages som en naturlig del af undervisningen.

I hele forløbet bygges videre på elevernes kendskab til forskellige fremlæggelsesmåder og formidlingsformer under og efter arbejdet med naturfaglige problemstillinger.

 

Jeg ved ikke, om arbejdsmåder og tankegange kan skrives sammen for årgangene.

 

 

 

Læseplaner for fysik/kemi

 

Fysik/kemi for 6. klasse

 

Ellære:

 elektriske kredsløb. Serie- og parallel forbindelser. Strømstyrke, modstand og spændingsforskel. Ohms lov

 

Rumfang, masse og massefylde.

Måling af kræfter, temperatur, temperatur og rumfang.

 

Den atmosfæriske luft

 egenskaber ved luften, luftens vægt og tryk.

 

Molekylemodeller

: de 3 tilstandsformer, fordampning.

 

Grundlæggende kemi

 rensning af stoffer, krystaller. Fremstilling af hydrogen, oxygen og kuldioxid.

 

 

Fysik/kemi for 7. klasse

 

Grundlæggende fysik

Newtons love

Det frie fald, hastighed. Masse og tiltrækningskraft.

 

Verdens byggesten:

Atomer er verdens byggesten. Grundstoffernes opdagelse, det periodiske system. Atomer og molekyler.

 

Kemien i hjemmet:

Vand som kemikalie og opløsningsmiddel. Vandets hårdhed. Håndtering af kemikalier og deres mærkning, risiko- og sikkerhedssætninger. Syrer og baser, pH- værdi, fortynding og neutralisering. Salte og krystaller.

 

Jorden

Kloden dannes, atmosfære. Vigtige luftarter, drivhuseffekt. Fotosyntese, kulhydraternes opbygning. Stofbalancen i atmosfæren. Kulstoffets kredsløb.

 

Lyset fra solen:

Lysets egenskaber, syn og farver. UV-stråling, ozonlaget.

 

Universet:

Stjernebilleder, astrologi og astronomi. Månen.

 

Boligens materialer, el og varme:

Byggematerialer - herunder vil kalktrekanten blive behandlet. Cement, mørtel, fra ler til teglprodukter. Glas, stenuld - isolering. El-installationer i boligen, fare ved el. Varme i boliger - også vedvarende energikilder. Indeklima

 

Under dette emne har eleverne opbygget et ”sømhus”, hvor de har indlagt strøm. (installeret lys med afbrydere, elvarme med termostat samt ventilator)

 

Musik og lyd:

Lyd er energi, ekko, lydens hastighed. Hørelsen, ørets følsomhed og hvor meget kan øret tåle (lydstyrke i forhold til tid). Resonans, toner. Forskellige musikinstrumenter

Valgemne:

 Sidst på skoleåret skal eleverne i hold vælge et emne, de vil arbejde med ud fra årets pensum.

Emnernes overskrift: Temperatur, nedbør og luftfugtighed, lufttryk.

 

Valgemner:

Med fælles overskrift: Vejret har eleverne arbejdet med relevante emner (tryk, fugtighed, fordampning og fortætning m.m.)

 

 Fysik/kemi for 8. klasse

Brand: brandslukning, brandtrekanten, Newtons love, mekanik og styring

 

Atomfysik: Det periodiske system, oktet-reglen, ioner, kovalente bindinger.

                      Atommodeller, atomets opbygning, atommasse, nuklider og isotoper

 

Energi fra solen og olie, alkaner, råolie.

 

Sæbe, kosmetik. Fremstilling af sæbe + hårshampo.

 

Solsystemet: Tyngdekraft og massetiltrækning, stjerner og planeter, himmellegemer, den røde planet Mars. Eleverne laver en opgave om en planet med oplysninger fra bøger og især nettet.

 

Den spiselige kemi: Varedeklaration, fedt, proteiner, kulhydrat - prøver, der påvises de 3 næringsstoffer. Vitaminer, mineraler og tilsætningsstoffer (madsminke mm.)

 

Energi: Mekanisk energi, kerneenergi, elektrisk energi og effekt, energi fra naturen.

 

 

 

Fysik/kemi for 9. klasse.

 

Syrer, salte og baser. Gennemgået de kemiske formler og det kemiske formelsprog. Begreber grundstoffer, atomer og ioner. Forsøg med saltsydning, elektrolyse samt neutralisation.

 

Under overskriften: Jordens salte

Gødning, nitrogenets kredsløb, kalkning af jorden, iltsvind i jord, rensning for salte.

Forsøg med gødningssalte og fældning af salte i vand.

 

Atomfysik.

Radioaktive atomkerner, baggrundsstråling, de 3 slags stråling, halveringstider, strålings påvirkning af celler, radioaktiv forurening samt fredelig udnyttelse af stråling. Forsøg med radioaktive kilder

( alfa, beta og gamma).Fissionsprocesser og energiomsætning på et atomkraftværk

 

Magnetisme, elektromagnetisme, induktion, vekselspænding med effektiv og maksimalspænding, transformation.

 

Atmosfæren forandrer sig, luftforurening samt dens virkning.

 

Slægten alkohol. Slægten -ol, ethanol, gæring, døtre af alkohol (ethanal og eddikesyre)

 

Lyslære. Big Bang, lys som bølger, stoffer samler sig

 

Kommunikation: Radiobølger, digital og analog signal, mobiltelefoni, højtaler

 

Biologiske emner, der behandles i kemi/fysik

 

7. kl

Jorden

Kloden dannes, atmosfære. Vigtige luftarter, drivhuseffekt. Fotosyntese og åndingsprocesserne, kulhydraternes opbygning (glukose, fruktose, sakkariderne), CO₂. Stofbalancen i atmosfæren. Kulstoffets kredsløb. Hårrørsvirkning og osmose

 

8. kl

Den spiselige kemi:

Varedeklarationer, fedtstoffer (herunder det gode og det onde kolesterol), proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler

Enzymer. Tilsætningsstoffer - ”du bli’r, hvad du spiser”

 

9. kl

Sure, basiske og neutrale væsker i kroppen

Næringsstoffer til planter. Naturgødning - nitrogens kredsløb.

Kalkning af jorden.

Iltsvind i vandet.

Rensning af vand for salte - herunder rodzoneanlæg

Slægten alkohol - herunder gæringsprocesser

Strålingsfare for levende organismer

 

Formål med undervisning i biologi   Formålet er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Specielt skal eleverne tilegne sig forståelsen af sammenhænge i naturen.   Så meget som muligt skal undervisningen tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser. Undervisningen skal fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles.   Slutmål for undervisning i biologi   De levende organismer og deres omgivende natur: •kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer •sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer •give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser •gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen og dens grundlæggende betydning i økosystemerne •beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen •gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed •kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med biologisk mangfoldighed.   Miljø og sundhed: •beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem •redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet •kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- og hormonsystem, blandt andet vedrørende vand, kuldioxid, temperatur og affaldsstoffer •kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira •kende til menneskets forplantning og udvikling •forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår •redegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet landbrug og fiskeri •give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv og som led i naturforvaltningen •give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.   Biologiens anvendelse: •forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri •forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter, konservering •redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr   Arbejdsmåder og tankegange: •planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet •anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold •undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge •give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data •skelne imellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål •give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer •give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer.   Udvikling i Undervisningen   De levende organismer og deres omgivende natur: Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet sig i natur/teknik og i elevernes egne forestillinger og oplevelser. Elevernes iagttagelser af levende organismer i forbindelse med undersøgelser i naturen eller i undervisningslokalet danner grundlaget for undervisningen. Organismerne vælges fra forskellige systematiske grupper. Gennemførelse af forsøg viser, hvordan organismer reagerer på forandringer. Arbejdet relateres til biologiske begreber, teorier og fænomener. Dette underbygges ved informationssøgning. Kendskab til navne på udvalgte organismer udvikles gennem arbejdet i naturen. Elevernes iagttagelser af dyrs adfærd, fx i naturen, på film og i faglokalet, er udgangspunktet for at relatere til dyrenes naturlige levesteder, deres livsbetingelser samt deres forhold til artsfæller. Det drejer sig fx om signaler og social- og aggressiv adfærd. Der arbejdes frem mod forklaringer af fotosyntese og respiration, hvor kemiske betegnelser og reaktioner inddrages. På denne baggrund arbejdes der med beskrivelser af udvalgte stofkredsløb. I arbejdet med at forklare ændringer i økosystemer lægges vægt på eksempler fra skolens nærhed, fx fiskeri, jagt, jordbrug og naturgenopretning.   Miljø og sundhed: For at kunne tage stilling og handle i forhold til spørgsmål om sundhed er det vigtigt at have indsigt i den biologiske baggrund for sundhedsproblemer. Samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver inddrages for at skabe en helhedsforståelse af miljø- og sundhedsproblemer. Denne forståelse udvikles gennem diskussioner og ved at tage udgangspunkt i dagsaktuelle problemstillinger, men undervisningens indhold er altid fokuseret på elevernes undersøgelser af den biologiske baggrund for spørgsmål og problemstillinger. I arbejdet med menneskets fysiologi lægges der særlig vægt på organernes funktion og samspil. Elevernes viden perspektiveres i forhold til aktuelle problemstillinger, fx inden for sport, ernæring og misbrug, således at de får lejlighed til at vurdere og tage stilling. Kendskabet til kroppens biologiske samspil skal føre til, at eleverne får bedre forståelse af deres egen krop og dens funktioner. Interessemodsætninger kan være udgangspunkt for at klargøre baggrunden for forskellige holdninger til spørgsmål om miljø og sundhed. Herigennem motiveres eleverne til at forstå og forklare biologisk viden i forhold til disse spørgsmål. I undervisningen fokuseres på denne biologiske viden. Gennem diskussioner og egne formidlinger får eleverne mulighed for at udvikle kompetence til at forholde sig til spørgsmål om miljø, sundhed og naturforvaltning på baggrund af naturfaglig indsigt.   Biologiens anvendelse: Eleverne anvender deres viden om fx fotosyntese, kredsløb, fødekæder og ernæring til at forklare biologiske processer i produktionen. Biologiske argumenter er centrale i formidlingen af problemstillinger, men også værdimæssige og samfundsmæssige perspektiver inddrages. I undervisningen om produktions- og kæledyr arbejder eleverne med viden om dyrs adfærd og velfærd. Gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaringer med at skelne mellem naturfaglige og holdningsmæssige argumenter.   Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen bygger videre på det, eleverne har lært i natur/teknik. Det praktiske, eksperimenterende og undersøgende arbejde står centralt i forbindelse med alle kundskabsområder. Undervisningen giver derfor eleverne rig lejlighed til at anvende forskellige typer af udstyr fra biologilokalet. Undervisningen omfatter feltbiologisk arbejde omkring skolen, i lokalområdet og på ekskursioner. Temauger og lejrskoler kan give mulighed for længere forløb og for at arbejde med naturområder, der er anderledes end lokalområdets. Der lægges vægt på, at eleverne på egen hånd iagttager og beskriver den levende natur samt formulerer konkrete biologiske problemstillinger. På baggrund heraf planlægger, gennemfører og evaluerer eleverne enkle undersøgelser, som bruges til at belyse spørgsmålene. Formidling og dokumentation af bl.a. undersøgelsesresultater står centralt i undervisningen. Undervisningen giver eleverne mange muligheder for at få erfaringer med at skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål, fx i forbindelse med stillingtagen til miljø- og sundhedsproblemer og ved arbejde med forskellige interessemodsætninger.     Fagets bidrag til elevernes personlige udvikling.   De naturfaglige fag på Haastrup Friskole skal sørge for, at eleverne kan tage stilling til de mange udfordringer og problemer som følger med i den moderne, teknologiske verden. Deres stillingtagen skal være underbygget af faglig viden og, hvor der mangler denne, kendskab til hvor denne viden kan findes. De skal være i stand til at formidle deres viden og mening, og herefter at argumentere for deres sag. Formål med undervisning i Fysik/Kemi   På Haastrup Friskole er undervisningen tilrettelagt på hold. Derfor får børnene både i 6. og 7. årgang undervisning i de naturfaglige fag biologi og fysik. Dette betyder dog ikke, at undervisning i de to fag er meget strengt opdelt. Der er mange emner,  som godt kan gennemgås både med biologiske og med fysiske briller. På den måde undervisningen er tilrettelagt, er der mulighed for at kombinere det tværfaglige aspekt fra Natur/Teknik undervisningen og de dybdeborende muligheder af de naturfaglige fag hver for sig.   Målsætninger for undervisning i Fysik bærer præg af, at vi både skal tilgodese Natur/Teknik undervisningens slutmål og en del af trinmålene i fysik-undervisningen. Målsætninger er meget stærk inspireret af Undervisningsministeriets Fælles Mål.   Formål med undervisning i Fysik/Kemi   Formålet er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.   Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.   Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.   Slutmål for undervisning i Fysik/Kemi   Fysikkens og kemiens verden:   •anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion •kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad •kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt •kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser •beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel •kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.   Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse:   •kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning •kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning •beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.   Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund:   •kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder •give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet •beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller •beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse •gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden •kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse •kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen   Arbejdsmåder og tankegange:   •formulere spørgsmål og indsamle relevante data •planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser •fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.   Udvikling i Undervisningen   Fysikkens og kemiens verden:   Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet sig i natur/teknik og baseres i høj grad på fænomener, som eleverne oplever i deres hverdag. Under hele forløbet lægges stor vægt på elevernes begrebsdannelse, således at både det passive og det aktive ordforråd udvikles. For at sikre elevernes tilegnelse af fagligt relevante begreber skal undervisningsaktiviteterne støttes af samtaler, diskussioner, beretninger mv. Eleverne skal bl.a. øve sig aktivt i at formulere sig om naturfaglige emner. Undervisningen skal i høj grad være præget af praktiske og undersøgende aktiviteter. Mundtlig kommunikation øves ved samtaler om samspillet mellem de teoretiske og praktiske dele af undervisningen. Der arbejdes med eksempler fra hverdagen, der illustrerer, at alt stof er opbygget af partikler, og at stoffernes kredsløb i naturen er tæt forbundet med energioverførsler. I begyndelsen af forløbet inddrages meget simple modeller, senere må modellerne gerne være mere komplekse.   Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse:   Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå indsigt i, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles. Denne indsigt kan gradvis opnås ved at arbejde med udvikling af stadig mere komplekse forestillinger. Modeller for stoffers opbygning af partikler og solsystemets opbygning og udvikling er særlig velegnede. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at eleverne udvikler en begyndende forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori. For at opnå en erkendelse af vekselvirkning mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk erkendelse, beskæftiger eleverne sig i undervisningen med dette samspil.   Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund:   Undervisningen bygger videre på kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har opnået i natur/teknik. Der fokuseres på brugen af fysisk og kemisk indsigt til løsning af en række opgaver i forbindelse med anvendelse og udvikling af teknik i hverdag og samfund. I undervisningen skal der lægges vægt på at belyse såvel nytteværdien som de miljømæssige konsekvenser. Elevernes forståelse af begreber som energi, energiproduktion, produktionsprocesser og elektronisk styring udvikles gennem forløbet ved behandling af stadig mere komplekse systemer, anlæg eller apparater. I arbejdet indgår praktiske og undersøgende aktiviteter, bl.a. som middel til illustration og oplæg til samtale og diskussion.   Arbejdsmåder og tankegange:   Undervisningen skal give eleverne mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål. På baggrund af centrale problemstillinger skal undervisningen lægge op til, at eleverne gennemfører undersøgelser af såvel praktisk som teoretisk karakter. Dette bør fortrinsvis foregå ved samarbejde i større eller mindre grupper. Eleverne skal præsenteres for både åbne og lukkede opgavetyper og stifte bekendtskab med forskellige undersøgelsesmetoder. Ved arbejdet med løsninger af opgaver og gennemførelse af undersøgelser skal der lægges vægt på, at graden af elevernes selvstændighed efterhånden øges. Gennem hele forløbet skal eleverne fremlægge resultater af deres undersøgelser ved brug af forskellige formidlingsformer, idet fremlæggelserne skal udvikles fra en beskrivende form frem imod en forklarende og uddybende form. I dette arbejde introduceres, inddrages og øves informationssøgning samt bearbejdning af data og informationer.   Fagets bidrag til elevernes personlige udvikling.   De naturfaglige fag på Haastrup Friskole skal sørge for, at eleverne kan tage stilling til de mange udfordringer og problemer som følger med i den moderne, teknologiske verden. Deres stillingtagen skal være underbygget af faglig viden og, hvor der mangler denne, kendskab til hvor denne viden kan findes. De skal være i stand til at formidle deres viden og mening, og herefter at argumentere for deres sag.     Formål med undervisning og læreplan for Geografi 6.7.kl. I faget arbejder vi lettere forenklet fra Haastrup mod resten af verden. Det vil sige kortlæsning, -forståelse og tegning, introduktion til og fortrolighed med basale geografiske begreber og overvejelser om Danmark set i forhold til resten af verden. Værktøjer En væsentlig del af faget er arbejdet med kort og atlas, herunder målestok og signaturer. Vi inddrager forskellige typer af kort (trafikkort, 4cm kort, de store tavlekort samt forskellige typer af atlas) og prøver at beskrive hvad de respektive kort er bedst til. Vi prøver også selv at tegne kort. Desuden anvendes elektroniske kort såsom krak.dk og Google Earth. Begreber I løbet af året tilstræbes det at vi oparbejder en fælles terminologi og et vis kendskab til indholdet. Eksempelvis • Kontinenter/verdensdele • Klimabælter og tidszoner • Hovedstæder – herunder hvilke funktioner den har i forhold til andre byer • Grænser – naturlige og ikke-naturlige Hold 4 Globale mønstre Med udgangspunkt i elvernes forkundskaber  fra bl.a. undervisningi  natur/teknik, medier, fortællinger og rejser udvikles gradvist deres billeder af mønstre og sammenhænge i verden. Elevernes kendskab til og billede af de globale mønstre udvikles også, når de får mulighed for at samtale om og undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater på kort. Den globale verden Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at eleverne opnår viden og indsigt i følgende underemner: • beskrive jordens fordeling i klimazoner og plantebælter. • beskrive fordelingen af bjerge, vulkaner og jordskælv på jorden. • kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling. • kende til fordelingen af verdens storbyer. • kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Natugeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afsæt for undervisningen. Denne giver eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab og natur, fx i forbindelse med ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og film fra verdens egne. Undervisningen kan dermed udvikle elevernes glæde ved og lyst til at iagttage og anvende geografiske begreber i forståelsen af menneskets samspil med naturen. Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med virkninger af naturens kræfter, så eleverne får forståelse af de generelle processer i naturen. Natur • give eksempler på sammenhænge mellem pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv. • anvende enkle begreber i beskrivelsen af vind og vejr. • give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning. • kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark. • kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand. Kultur og levevilkår Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt for undervisningen. Eleverne arbejder med forskellige begreber, så de får mulighed for at sammenligne og perspektivere til andre steder i verden, fx at arbejdets med Vietnam som region sætter fokus på begreber som produktion og økonomisk udvikling. Sammenligning mellem forhold i fx Danamrk og Vietnam støtter begrebstilegnelsen og kan udvikle elevernes forståelse af forskellige faktorers betydning for kultur og levevilkår i i- og ulande. Besøg på fx vandværk, rensningsanlæg, landbrug, en grusgrav, et fredet område, en vindmølle eller produktionsvirksomheder giver eleverne indtryk og oplevelser, der kan danne baggrund for undren og spørgsmål. I det efterfølgende arbejde kan besøgene bearbejdes og dermed sikre, at eleverne tilegner sig geografiske begreber, fx ressourcer, lokalisering, udbredelse, produktion og forbrugsmønstre. Kultur og levevilkår • kende til byvækst og byers opbygning og funktioner. • kende til befolkningsudvikling. • sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande. • kende til fremmede kulturers levevis, værdier og normer i eget samfund. • kende eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer. • kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelser med konfliktløsning. Målet er, at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig viden, kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til: • at beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter. • at beskrive det globale vandkredsløb. • at placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet. • at give eksempler på sammenhænge mellem bjergkædedannelse, vulkaisme og jordskælv. • at kende til naturlige klimasvinger og samfundenes påvirkning af jordens klima. • give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning. • at kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand. • kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling. • at beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til reståffer, transport og markeder. • at kende til fremmede kulturers levevis, værdier og normer i eget samfund. • kende eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer. • kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur og miljø. • at anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål. • at kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder væsentlige danske lokaliteter og deres placering. • at finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier.     Hjemkundskab.   Slutmål fra Fælles mål for 4./5./6./7. klassetrin. I forhold til 2-3. klasse vil målene være tilpasset/differentieret til deres niveau og diverse områder vil derfor kun berøres kort.   Mad, måltider og livskvalitet. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ·                                         Vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider. ·                                         Give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter. ·                                         Sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet. ·                                         Vurderer retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier. ·                                         Anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger. ·                                         Beskrive forskellige madkulturer. ·                                         Overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider.   Fødevarer og håndværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ·                                         Planlægge indkøb og arbejdsproces. ·                                         Sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi ·                                         Tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og –metoder. ·                                         Bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler. ·                                         Give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord. ·                                         Nye og skabe æstetiske indtryk og udtryk.   Forbrug, miljø og ressourcer. Undervisningen skal  lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ·                                         Vurdere en vare ud fra varedeklaration. ·                                         Sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner. ·                                         Finde frem til relevante forbrugerinformationer. ·                                         Forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser. ·                                         Tage kritisk stilling som forbruger.   Hygiejne og sundhed. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ·                                         Håndterer grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne. ·                                         Opbevarer fødevarer korrekt. ·                                         Forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask. ·                                         Forklarer hygiejnens betydning for miljø og sundhed.     Alle klasser gennemgår emnet: SUPPELEMENT TIL MADPAKER Alle klasser vil arbejde ud fra en fast gruppe og arbejdsopgavestruktur, der tilgodeser den enkelte elev. Ca. hver 3 eller 4 gang vil være teorigang, hvor eleverne ”kun” får frugt og hvor der ikke laves mad. Diverse kopier af årstidens grøntsager, aktuelle sundhed/kostartikler etc.     (Fælles mål vil udelukkende blive brugt vejledende, med muligheder for ændringer og uddybninger. Friskolens og lærerens mulighed for at have frihed til at bestemme og tilrettelægge undervisningen efter egne og elevernes ønsker, vil blive tilgodeset og have største prioritet.)                                                                                                            Musik Musik, Bh.1.kl. Trinmål fra Fælles mål. Med udgangspunkt i 2-3. klasse, da det dér er defineret. Hermed udvalgt og omformuleret til brug i 0-1. klasse.   Musikudøvelse Deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse. Følge og holde en puls. Synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange  og salmer med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange. Fremsige et valg af rim og remser. Synge med god intonation i større grupper. Til dels synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk. Anvende forskellige musikinstrumenter (oftest perkussion og andre Orff-instrumenter) som ledsagelse til leg og sang. Til dels deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer. Deltage i en række sanglege og bevægelseslege.   Musikalsk skaben Anvende krop, stemme og forhåndenværende klangkilder i skabende musikalsk arbejde. Lave lydillustrationer og klangkulisser over rim, remser og eventyr. Udføre enkle rytmiske improvisationer med ledsagelse af grundpuls og akkompagnement. Synge/gentage korte melodiske improvisationer med eller uden tekst ved brug af metoden call-response.   Musikforståelse Lytte opmærksomt til korte musikstykker der associerer til noget kendt. Udtrykke oplevelse af musik i ord (følelser, lyde, instrumentbesætning). Evt. udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering. Til dels bedømme, hvilken af to toner , der er højest, samt om en tonerække går op eller ned.       Teoretiske fokuspunkter og metoder i musikundervisningen på Haastrup Friskole Indblik eller forståelse af: Puls, takt, rytme/betoning, tonehøjde og dynamik. Rytmesprog (ta, titi). Node/rytmekendskab.   Kazoo: Kan bruges til musikopdragelse. Man kan spille en melodi. Man kan lave lydlege. Den helbreder mange brummere og gør det nemmer at synge rent. Den kan være en forberedelse til fløjtespil. Den kan være en støtte for læseindlæringen. Den er god at improvisere på.   Undervisningen vil bære præg af rutiner, flere skift med flow-overgange, musikdisciplin, elementær musikopdragelse (EM), fysisk udfoldelse, samarbejde, humor, musikglæde, individuelle udtryk, lytning, musikkens emotionelle påvirkning (MEP), koncentration/fordybelse og en tagen hensyn til hinanden.   Musik på Haastrup Friskole Trinmål fra Fælles mål. Tilpasset/differentieret til 6 og 7. klasse.   Musikudøvelse Deltage lyttende og medskabende i fælles musikalsk udfoldelse. Synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog, først og fremmest engelsk, norsk og svensk. Synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon. Deltage i flerstemmig snag med opmærksomhed på det musikalske udtryk. Deltage i fremførelse af talekorsatser af sammensat karakter. Anvende bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspilsarrangementer. Anvende et relevant instrument i forbindelse med akkordspil. Betjene musiklokalets tekniske anlæg. Deltage i sammenspil i forskellige genrer og stilarter. Være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet. Bruge notation som støtte for musikudøvelsen. Deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer.   Musikalsk skaben Anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, (herunder computere), i skabende musikalsk arbejde. Producere lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier. Udføre fri rytmisk og melodisk improvisation over en fastlagt akkordfølge. Komponere enkle melodier eller små musikstykker, (bla. ved hjælp af computer). Sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre. Drøfte musikalske arrangementer med andre og give idéer til deres udførelse.   Musikforståelse Lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter. Lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen. Fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer. Gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning. Anvende enkle akkordmønstre efter anvisning.   Teoretiske fokuspunkter og metoder i musikundervisningen for 6.7.kl.på Haastrup Friskole Forståelse af: Puls, takt, rytme/betoning, tonehøjde og dynamik. Rytmesprog (ta, titi). Node/rytmekendskab. Solmisation. Med udgangspunkt i; Carsten Borby: ”Kortrappen”.   Undervisningen vil bære præg af rutiner, flere skift med flow-overgange, musikdisciplin, elementær musikopdragelse (EM), fysisk udfoldelse, samarbejde, humor, musikglæde, individuelle udtryk, lytning, musikkens emotionelle påvirkning (MEP), koncentration/fordybelse og en tagen hensyn til hinanden.          Haastrup Friskole Fagplan for Billedkunst Den billedskabende handling og dens dannelsesvirkninger Den billedskabende virksomhed kan forstås som en sproghandling. Betegnelsen sprog dækker ikke bare verbalsproget og skriftsproget, men også kunstarterne ballet, musik og billedkunst. Når børn skal udvikle deres billedsprog, er det både af hensyn til egen brug af det og til forståelse af andres måde at bruge det på. Sprog er ikke alene noget man bruger til at meddele sig med, men er også et middel til erkendelse. Det hjælper os til at skelne og sammenfatte, at danne begreber. Det har med andre ord en styrende effekt over for de måder, hvorpå vi tænker og handler bevidst. Når vi giver vore forestillinger form, så de kan forstås af os selv og andre, har det nogle helt fundamentale dannelsesvirkninger. Billeder, som er gjort af enkle former, er barnets forsøg på at gøre sig sine omgivelser begribelige ved at præsentere dem i en velorganiseret form. Når børn får lejlighed til at give deres oplevelser af omverdenen billedlig form, er der tale om en væsentlig metode til at erkende og forstå mere om omverdenen. Lærerens rolle Det er hensigtsmæssigt, at læreren spiller en aktiv rolle under billedfremstillingen. Det, der har interesse, er ikke blot, hvad de enkelte børn formår at forme af sig selv, men også, hvad de er i stand til at tilegne sig på det billedsproglige område, når en voksen hjælper til med anvisninger, ledende spørgsmål osv. I learning by doing situationen lærer børnene mere, når de kan få den vejledning og hjælp, de har brug for, end hvis de mere eller mindre er overladt til sig selv. Det er en misforståelse at tro, at processen bliver mere kreativ, hvis børnene er uvidende om elementære fremgangsmåder. Derfor må læreren ind imellem påtage sig rollen som instruktør og forklare og vise børnene, hvordan et materiale eller et stykke værktøj bruges på den bedste måde. Det er ofte læreren, der må rette børnenes opmærksomhed mod farven på et træ i skolegården, formen på en ting, overfladens karakter. Hvis børnene er modne til at opleve det, sætter det sig ofte spor i deres billeder. Hvis ikke, vil det ikke være til glæde for nogen, hvis man prøver at fremtvinge en bestemt gengivelse. Det drejer sig altså ikke om at fortælle børn, hvordan man tegner træer, men om at lade dem se grundigt på et træ, og så prøve at gengive det, de har lagt mærke til. 2 Formål Stk. 1 Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Stk. 2 Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige billeder samt med aspekter af design og arkitektur tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder. Stk. 3 Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur arbejdes der hen imod, at eleverne udvikler fortrolighed med kunstens og massekulturens forskellige billedmæssige udtryksformer og herved forstår betydningen af egen og evt. fremmede kulturer. Kommentarer til formålet: Ad stk. 1. Her vægtes, at eleverne udvikler deres sanser gennem erfaringer med billedsprog, og at de opfatter billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Ad stk. 2. Her nævnes de forskellige former for billedsprog, der skal arbejdes med. Der tales om viden og indsigt og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder. Her understreges at faget udover det færdighedsmæssige aspekt også indeholder en kunskabs- og vidensbibringelse. Ad stk. 3. Dette peger ud mod det samfund, vi er en del af, hvor eleverne gerne skulle opnå en forståelse af billeders betydning i en kultursammenhæng. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Undervisningen i billedkunst handler om, at eleverne tilegner sig billedmæssig kompetence i en kultur, hvor billedet har fået større betydning. Fagets billedbegreb er dynamisk og omfatter alle typer to- og tredimentionelle billeder samt aspekter af design og arkitektur. Billedkunst, folkekunst og billedkommunikation er de kulturområder, faget beskæftiger sig med. Det centrale i billedkunst er at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer. I arbejdet erhverver man viden om billedsprogets funktioner og formelle aspekter samt om, hvorledes forestillinger, følelser, holdninger og tanker kommer til udtryk i billeder. I sammenhæng med denne virksomhed inddrages samfundets billeder til oplevelser, analyse og vurdering. Etiske aspekter belyses. Gennem arbejdet med faget erhverves kundskaber og færdigheder inden for følgende områder, der i praksis indgår i et tæt sammenspil. Billedets indhold Væsentlige og vigtige emner for børn og unge. Fællesmenneskelige emner hentet fra barnet selv og familien, naturen og økologien, samfundet og billedkulturen. 3 Skildringsformer Kvalitativt forskellige måder at se, sanse og opleve på. Iagttagelse, fantasi- og forestillingsskildringer af form og struktur. Billedets værktøjer og teknikker Klassiske og nye materialer, redskaber og teknikker og deres betydning for milepæle i menneskets erkendelsesudvikling. Billedets formsprog Kreative billedskabende processer, hvori der gøres erfaring med billedets formproblemer, linie, form, farve, rum og komposition indenfor kunstens hovedområder: tegning, maleri, grafik, skulptur, design og arkitektur. Billedanalyse Kategorisering, analyse og vurdering af egne billeder samt af billeder fra dansk kultur og fremmede kulturer. Visuel kommunikation Forskellige formidlings- og præsentationsudtryk i form af egne og andres arbejder samt forskellige måder at meddele sig på, fx. gennem udstillings- og udsmyknings- og teatervirksomhed. Læseplan Billedets formsprog Plane billeder Eleverne skal arbejde med tørre og våde farver, forskellige tegneteknikker, elementære farveblandinger og nuanceret farvebrug. De skal undersøge, hvordan billedfladen kan opbygges og inddeles, og opdage, hvorledes redskaber og materialer tegner forskellige spor på i papiret. Når eleverne behersker det, kan der inddrages blanding af farver, hvor eleven søger at ramme en bestemt iagttaget farve. Kendskab til enkelte farvelærerprincipper kan give eleverne en fornemmelse af, hvordan de selv styrer farvens fortællende, udtryksmæssige og rumlige funktion. De skal eksperimentere med billedelementernes størrelsesforhold, overlapning og placering på billedfladen og bl.a. opdage, hvordan rum kan opstå i billeder. I forskellige former for collage kan eleverne i hele forløbet skabe figurative og nonfigurative billedudtryk og opnå forståelse af tekstur og stofvirkninger. Eleverne skal arbejde med grafiske teknikker og disses særlige formsprog, fx. sort/hvid billedkontrast, lys og stofkarakterer. Rumlige billeder I begynderundervisningen skal eleverne arbejde med modelleret og sammenføjet form, der fx. kan være lerformning og forskellelige former for dukketeater. Der eksperimenteres med at skabe liv i enkeltfigurer og figurgrupper, undersøge figurers størrelsesforhold samt vurdere overfladebehandlingens betydning for billedudtrykket. De større elever modellerer, sammenføjer eller udhugger former og flere sider af formens væsen belyses, fx. dens stramhed, tyngde og rytme, og de kan erfare, hvorledes skiftende materialer og bearbejdninger virker. Eleverne arbejder også med, hvordan ler kan bearbejdes på forskellige måder i de skiftende stadier fra vådt til brændt tilstand. I denne sammenhæng undervises eleverne i den keramiske proces, og der knyttes forbindelse til brugskeramik og design. Undervisningen omfatter iagttagelse og oplevelse af de fysiske omgivelser i nærmiljøet, fx. arkitek4 tur, og senere i forløbet kan eleverne arbejde med planlægning og udformning af overskuelige modeller. Det sceniske billedrum kan studeres i små panoramaer og tableauer, og der kan arbejdes med kulisser, rekvisitter, dragter og lys. Det giver anledning til eksperimenter med lys, lyd og bevægelse som en del af formsproget. Billedsamtale Gennem samtaler om billeder udvikles elevernes billedbegreb og dens forståelse af og for hinanden. Herved bevidstgøres eleverne aktivt om såvel egne som andres produkter. For at eleverne skal kunne udtrykke sig mundtligt om billederne, er det væsentligt, at de lærer begreber til beskrivelse og forklaring af, hvad de ser, for på baggrund heraf at kunne fortolke og vurdere billeder, eksempelvis teknik, komposition, synsvinkel, farvevalg mm. Samtalen kan finde sted undervejs i processen/forløbet og/eller til slut ved en fælles evaluering af elevarbejdet. Ved billeder forstås ikke blot elevernes egne, men også kulturens billeder. Efterbehandlingen og evalueringen er meget vigtig. Elevernes arbejder skal gøres færdige, rammes ind, monteres el.lign. Er der arbejdet med emner, hvor eleverne har valgt blandt flere muligheder, er det også vigtigt, at der gives en begrundelse for det trufne valg, således at eleverne lærer at forholde sig kritisk og sætte ord på, hvorfor noget er bedre end noget andet, en træning i den æstetiske sans. Udstilling af de færdige arbejder kan være en god måde at afslutte et projekt på. Det stiller krav om kvalitet, om at yde sit bedste når andre skal se og vurdere det færdige arbejde. Undervisningens indhold Udgangspunktet for den daglige undervisning kan tages to steder: 1. I en teknik. 2. I et emne. 1. Her ønskes at give eleverne kendskab til og beherskelse af en bestemt teknik, samt et indgående materialekendskab. Eleverne lærer, hvad materialet består af, hvordan det behandles, og hvilke muligheder og begrænsninget det har. Det samme gælder for indlæring af en teknik. Formålet er, at eleverne har et indgående materialekendskab samt behersker teknikker i et omfang, som gør dem i stand til selv at vælge en metode til løsning af en opgave. I princippet bygger man videre på det allerede indlærte. Børnenes kendskab til materialer og teknikker, samt de muligheder og begrænsninger, de giver, skal efterhånden gøre dem i stand til mere frit at vælge, hvordan en opgave løses. Børnenes erfaringer med de forskellige teknikker og materialer vil ofte have givet dem en forkærlighed for en bestemt arbejdsmetode, og her er det vigtigt, at læreren giver mulighed for at hjælpe med at udvikle, således at der bygges videre på det allerede indlærte, men samtidig vises nye muligheder. Børnene skal mærke, at de lærer noget nyt, de skal kunne føle, at de udvikler sig. Udgangspunktet for undervisningen kan som nævnt tages enten i et emne eller i en teknik. Vælges et emne kan det i princippet være de samme emner, som i de mindre klasser, blot på et andet niveau med en anden introduktion. Desuden kan der suppleres med emner om arkitektur og design. 2. Her arbejdes ud fra et bestemt emne. Materiale og teknik vælges ud fra emnet, og eleverne lærer i løsningen af opgaven, hvad materialet og teknikken kan. Dette udgangspunkt er især velegnet til mindre børn. De emner, der arbejdes med skal være livsnære og vedkommende for børnene. Det er vanskeligt at afgøre, hvad der generelt er væsentligt for børn. Hvad der er væsentligt, er noget den enkelte lærer må afgøre ud fra sit kendskab til de børn, han/hun har med at gøre. Emnerne kan vælges ud fra følgende store kategorier: Vores egen verden 5 Os selv, vore glæder og skuffelser, vore ønsker og vilkår. Hvad vi holder af: mennesker, dyr, planter, ting, handlinger. Os selv og de andre (dem derhjemme, i skolen og i fritiden). Verden omkring os Vort eget samfund og menneskers levevis og vilkår i det. Mennesker andre steder og under andre forhold på vores jord. Tiden Vore egne tider, årstider, højtider, aktuelle begivenheder. Vores fortid. Vores fremtid. Tilværelsestolkninger Vores religion. Vores myter, eventyr, fortællinger. Vores kunst. Igangsætningen eller motivationen er vigtig. Dette kan ske gennem samtale, fortælling, en ting læreren har med, et billede, lyde eller musik, dramatiseringer eller oplevelser uden for klasseværelset, fx. udstillinger i byen, besøg af eller hos kunstnere. Haastrup Friskole Fagplan for Sløjd Formål Formålet med undervisningen i sløjd, er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide` over planlægning til udførelse. Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til forståelse af samspillet med vor fysiske omverden og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet. Centrale kundskabs-og færdighedsområder Faget skal have et praktisk problemløsende, håndværksmæssigt og kulturelt indhold. Udgangspunktet er elevernes arbejde med materialerne træ, ben , horn og lignende. I undervisningen veksles mellem teori og praksis. Ved at vælge opgaver knyttet til elevens interesseområde fremmes glæden ved arbejdsprocessen og det færdige produkt. Kendetegnede for arbejdsprocessen i sløjd er blandt andet udvikling fra ide` til produkt gennem skitsering, planlægning, valg af materiale og den praktiske udførelse. Gennem arbejdet med faget skal eleverne opnå et beredskab, som gør dem aktive i forhold til løsning af dagligdagens praktiske problemer. Der skal gives eleverne mulighed for at lære om og gøre erfaringer med materialernes oprindelse, bearbejdning, anvendelighed og plads i vor omverden. 2 Undervisningen skal omfatte risiko- og sikkerhedsstof knyttet til arbejdet med materialer, værktøj og maskiner samt give indsigt i teknologiske udviklingsmuligheder inden for faget. I undervisningen lægges vægt på elevernes opnåelse i færdighed i at bruge og vedligeholde værktøjerne. Eleverne produkter skal danne udgangspunkt for drøftelser, der kan begrunde en æstetisk og funktionel vurdering. I undervisningen skal elevernes opmærksomhed rettes mod spørgsmål som økonomi, økologi, miljø og arbejdsmiljø i forbindelse med ressourceudnyttelse og arbejdsproces. Undervisningen skal give eleverne lejlighed til at stifte bekendtskab med oprindelig håndværksmæssig fremstilling, formgivning og teknologi for at skabe forståelse af den kulturhistoriske proces. Læseplan Hovedvægten i undervisningen lægges på den skabende og håndværksmæssige fremstilling. Oplevelsen, legen og glæden ved produktfremstillingen er vigtig og ligeledes samværet omkring det praktiske arbejde i sløjdlokalet. Arbejdsprocessernes længde varieres, så der bliver mulighed for såvel hurtigt afsluttede forløb som for projekter, der varer længere tid. Men under alle fagets arbejdsprocesser er det eleverne, der omsætter ideer og tanker til handlinger og produkter. Eleverne fokuserer ofte på produktet. Det er derfor vigtigt, at elevarbejderne er af en sådan lødighed, at eleverne vil være dem bekendt over for kammerater og familie. I arbejdet indgår også mere holdningsprægede perspektiver, fx: - Optagethed af æstetisk og skabende virksomhed - Forståelse for den kulturelle betydning af såvel håndværk som teknologi - Indsigt i samspillet mellem menneske og natur. Indhold Der undervises inden for fire hovedområder Fri fantaserende virksomhed Der arbejdes med kollager. Billedskæring, skulpturer og andre former for udtryk, og der eksperimenteres med materialer, strukturer, former og farver. I undervisningen indgår såvel ekskursioner til kunstmuseer og gallerier, hvor andres resultater kan studeres og debatteres, som udstillinger af elevernes produkter for kammerater og forældre. Der lægges særlig vægt på elevernes skabende virksomhed og på deres æstetiske overvejelser vedrørende materialesammensætning, strukturer, overfladebehandling m.m.. Eleverne skal opleve og forstå, at de ved at eksperimentere med materialer og design er kulturskabende. 3 Fremstilling af brugsting Udgangspunktet tages i elevernes nære verden: fremstilling af legetøj, smykker, køkkengrej, enkle møbler mv. Materialet kan være lagret eller friskt træ, ben, horn og andre naturmaterialer, men også kunstprodukter som akryl o.l. kan indgå i undervisningen. Der lægges vægt på den glæde, der er ved selv at fremstille sine brugsting. Materiale- og værktøjskendskab I elevernes arbejde med faget indgår eksempler på løsning af dagligdagens praktiske problemer. Det kan fx være fremstilling og opsætning af hylder, udskiftning af defekte låse og håndtag, reparation af legetøj og små maskiner. Der arbejdes med almindeligt kendt og anvendt værktøj, de til skolebrug godkendte maskiner samt andre teknologiske hjælpemidler – og efterhånden som forskellige former for hjælpemidler inddrages, orienteres eleverne om såvel hensigtsmæssig brug som vedligeholdelse. I den obligatoriske undervisning ( 4.-6. klasse) bør der opnås færdigheder specielt i: - opmåling og afvinkling (korrekt brug af vinkel og måleværktøj) - brug af håndhøvl, sav, stemmejern, huljern og ziehklinge - rigtig brug af pudseklods og sandpapir - overfladebehandling med fx olier, lakker samt rengøring af det genbrugelige værktøj. Også kendskab til risikomomenter ved brug af værktøj, maskiner og hjælpemidler indgår som integreret del af undervisningen. Der lægges vægt på den betydning, som det i moderne industrisamfund har for det enkelte menneske, at man selv kan løse de simple praktiske problemer. Arbejde med kulturteknikker fra historiske perioder og andre kulturer Der arbejdes med rekonstruktioner, efterligninger og afprøvninger af fx redskaber til tekstilfremstilling, enkle musikinstrumenter og lignende genstande fra andre kulturer og historiske perioder. I undervisningen kan indgå besøg på lokale værksteder og ekskursioner til museer med etnologiske, historiske og tekniske samlinger. Brugen af computere kan anvendes til at eksperimentere, skitsere og afprøve forskellige konstruktioner og tekniske løsninger samt til at konstruere, skitsere og udtegne arbejdstegninger i valgte størrelsesforhold, hvor det er naturligt. Der inddrages temaer som affaldsbehandling, ressourceudnyttelse og miljøproblemer. Der lægges vægt på at give eleverne forståelse af såvel den individuelle som den samfundsmæssige betydning af håndværk og teknologi. Med undervisningen i sløjd som kilde får de en forståelse af, hvordan menneskelig udviklingstrang gennem tiderne har givet sig udtryk i brugsgenstande og teknologiske landvindinger, som radikalt har ændret vor levevis. Sløjd som valgfag 7.-9. kl.   Undervisningen kan omfatte både et mere dybtgående og mere personligt præget forløb i forhold til tidligere undervisning. Fagets indhold er de fire hovedområder : - Fri fantaserende virksomhed - Brugsting - Materiale- og værktøjskendskab - Traditionelle kulturteknikker Vægten i det faglige indhold lægges på mere krævende og professionelle konstruktions- og bearbejdningsformer og på et bredere materialeudvalg. Eleverne kan arbejde med større individuelle projekter, eller de kan være fælles om mere omfattende arbejder. Dette kan også være arbejder til skolens fællesskab. Egentlig værktøjsvedligeholdelse i form af slibning og indstilling indgår i forbindelse med værktøjernes anvendelse. Fremstilling af egne værktøjer og redskaber kan indgå. Beskæftigelsen med kulturteknikker kan udvides til at omfatte besøg på lokale virksomheder såsom træforarbejdningsvirksomheder , savværker , drejerier m.m. I forbindelse med elevernes udvidede mulighed for anvendelse af maskiner undervises i funktion og brug af disse. Undervisningen omfatter værktøjers og maskiners muligheder og begrænsninger. Dette gælder både maskiner, eleverne selv har adgang til, og maskiner, som kun læreren må betjene. Maskiner, som på dette trin er nye for eleverne, kan eksempelvis være drejebænk . Orientering om generel brug af maskiner vil også være af værdi for elevernes benyttelse af maskiner uden for skolen. Spørgsmål om arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed vil indgå heri. Brugen af computere kan anvendes til at eksperimentere, skitsere og afprøve forskellige konstruktioner og tekniske løsninger samt til at konstruere, skitsere og udtegne arbejdstegninger i valgte størrelsesforhold, hvor det er naturligt. Haastrup Friskole Fagplan for Håndarbejde Formål Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne skaber produkter med håndværksmæssigt og kunstnerisk indhold, og derved får erfaringer, som kan anvendes i deres dagligdag. Det er vigtigt, at eleverne bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi. Det er af stor betydning, at elevernes færdigheder bruges i andre fagsammenhænge. Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve fordybelse og arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender værdien af æstetisk-praktisk arbejde. Eleverne skal blive fortrolige med vore egne og andre landes tekstile traditioner og udtryksformer, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle og formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og bruger. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Elevernes produkter skal afspejle såvel håndarbejdstraditioner som tidens tendenser. Fagets karakter lægger op til tværfaglige forløb. Der arbejdes med beklædning og brugstekstiler, billeder og skulpturer, rum og scenografi, hvor udtryksformerne er af såvel æstetisk som funktionel art. Arbejdet foregår i hele processer Fantasi, idé eller behov danner udgangspunkt for eksperimenter, analyser, overvejelser og fører til udformning af et konkret produkt. Arbejdsmetoder og -teknikker, redskaber og materialer er af væsentlig betydning for kvaliteten af arbejdet. I processen skal produktet til stadighed vurderes og forbedres i forhold til de sammenhænge, det kommer til at fungere i, og dermed danne grundlag for det videre arbejde. 2 Kundskaber og færdigheder erhverves inden for følgende områder, der indgår i et tæt samspil med forskellig vægtning afhængig af det valgte emne: Den håndværksmæssige virksomhed Arbejdsmetoder og teknikker, der anvendes ved fremstilling af tekstile produkter. Anvendelse og vurdering af materialer og redskaber, maskiner og andre teknologiske hjælpemidler, der bruges i tekstile arbejdsprocesser. Tekstile materialers oprindelse, egenskaber og fremstilling. Ergonomiske og arbejdsmiljømæssige forhold. Den skabende virksomhed Mangeartede sansepåvirkninger og oplevelser som grundlag for brug og vurdering af forskellige æstetiske udtryksformer. Tekstil design, herunder komposition, farve, form, funktion og materialer og samspillet herimellem. Samfundsmæssige og kulturelle indhold Æstetik og funktion og deres indbyrdes forhold. Naturgivne og kulturelle forudsætninger for menneskets udformning og anvendelse af tekstiler. Forbrug i videste betydning samt de mekanismer, der styrer forbruget og påvirker mode og design. Tekstiler som kommunikationsmiddel. Forskellige kulturmønstre, deres samspil og gensidige påvirkning. Læseplan Hovedvægten lægges på det skabende håndværksmæssige arbejde med fremstilling af ting. Glæden og udfordringen ved at omsætte egne ideer, fordybe sig i designprocessen og kunne forvandle tekstile materialer til konkrete produkter er grundlæggende for undervisningen i håndarbejde. Kulturhistoriske og samfundsrelevante aspekter er væsentlige som inspiration og forståelsesramme. Håndarbejdsundervisningen foregår i et arbejdsfællesskab, hvor også samtalen om valg af tekstile arbejds- og udtryksformer indgår. Kriterier for valg af indhold De valgte materialer, teknikker, metoder og produkter skal være relevante og autentiske i forhold til det overordnede tema, undervisningens mål og eleverne. Arbejdes der fx med en historisk periode, vælges oprindelige materialer eller teknikker. Valg af indhold skal relateres til elevernes praktiske hverdagserfaringer og nære omverden og lægge op til en forståelse af menneskers brug af tekstiler. Moderetninger og tendenser i samfundet må ses som inspiration for valg af tekstile udtryksformer. Arbejdsprocessernes længde skal varieres, så der bliver mulighed for både hurtigt afsluttede forløb 3 og længerevarende projekter. Indhold i undervisningen I ethvert håndarbejdsforløb indgår den håndværksmæssige og den skabende virksomhed samt den samfundsmæssige og kulturelle indhold i et tæt samspil med forskellig vægtning afhængig af det valgte emne. Eleverne arbejder inden for følgende tre hovedområder: - Beklædning og brugstekstiler. - Billeder og skulpturer. - Rum og scenografi. I ethvert forløb tages stilling til: Form, farve, funktion, materiale, redskab og teknik. Indhold og arbejdsformer Den håndværksmæssige virksomhed Eleverne arbejder med: - Fremstilling og bearbejdning af tekstile materialer. - Formgivning og konstruktion af tekstile produkter. - Vurdering og anvendelse af fagets materialer og redskaber, teknikker og metoder, maskiner og andre teknologiske hjælpemidler. - Tekstile materialers oprindelse og fremstilling, egenskaber og efterbehandling. - Ergonomiske forhold og arbejdsmiljø - almene fagudtryk. Det er et karakteristisk træk for håndværksmæssig kunnen, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder ved at iagttage lærerens handlinger og derefter øver sig og handler for at realisere egne ideer. I arbejdsprocessen får eleverne færdighed i brug af relevante teknikker samt fagets redskaber og maskiner. Med afsæt i de håndværksmæssige færdigheder og under gensidig inspiration arbejder eleverne individuelt med at give deres ideer fysisk form, som fx at forvandle garn og stof til trøje og taske. Den skabende virksomhed Eleverne arbejder med: - Sansepåvirkninger og oplevelser som grundlag for æstetiske udtryksformer. - Tekstil design: kompositionsprincipper, farver og farvelæresystemer, betydning af farvevalg og sammensætning, form, formlære, opbygning af flader og rumlige former, funktion, materialernes egenskaber og udtryksmuligheder samt samspillet med farver og form. Med udgangspunkt i egne forudsætninger, oplevelser og indre billeder arbejder eleven selvstændigt, spontant og intuitivt, hvorved forsøg – måske også fejl og tilfældigheder – kan føre til overraskende resultater. Der skal være mulighed for fantasi, leg og fordybelse, så fremgangsmåder og tekstile teknikker kan bruges utraditionelt. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Eleverne arbejder med: - Naturgivne og kulturelle forudsætninger for menneskers udformning og anvendelse af tekstiler. - Vedligeholdelse og fornyelse af den tekstile kulturarv, herunder historiske og samtidige kultur4 mønstre, hvordan de spiller sammen og påvirker hinanden. - Ressourcer og miljø, herunder økologiske og økonomiske problemstillinger i forbindelse med produktion og forbrug. - Mode og design. - Tekstilers betydning som kommunikationsmiddel, der kan udtrykke stemninger, oprør og håb samt signalere holdninger og normer. På hvert klassetrin tilstræbes forskellige former for formidling af elevernes arbejder. Udover elevernes egne udstillinger, fremførelser og optræden indgår museums- og udstillingsbesøg. Lokale håndværkere, kunstnere og andre ressourcepersoner, der arbejder inden for det tekstile område eller som inspiration for dette, kan inddrages i undervisningen. Hensyntagen til ressourcer og miljø er vigtigt aspekt i faget. Samspillet og modsætningerne mellem det etiske og æstetiske indgår i diskussioner og danner grundlag for valg. Informationsteknologi I designprocessen kan eleverne bruge computeren til at: - Eksperimentere. Skitsere og afprøve forskellige former og farver. - Fastholde umiddelbare indtryk og bevare bearbejdede udtryk. - Konstruere, vurdere beregninger og få udtegnet mønsterformer i valgte størrelser. - Søge i databaser af faglig karakter - opbygge modeller, med henblik på analyse eller simulering. Eleverne kan arbejde med tegne- og maleprogrammer. Computeren kan indgå i arbejdsprocesserne på lige fod med andre hjælpemidler og maskiner og kvalificere valg af form, farve og funktion. Eleverne kan opøves i at analysere og vurdere, hvornår computeren er det mest hensigtsmæssige hjælpemiddel, og hvilken betydning brugen af computeren har for arbejdsprocessen. Begreber og metoder skal udvikles i takt med den teknologiske udvikling inden for det tekstile område, ligesom udviklingen inden for tekstilindustrien og de tekstile uddannelser skal have afsmittende virkning på fagets emnekreds. Læseplan for de enkelte klassetrin. Læseplanen er lavet ud fra det timetal og den struktur der p.t. er gældende: 4. klasse: 40 lektioner. 5. klasse: 40 lektioner. 6. klasse: 40 lektioner. 7. klasse: Faget læses som valgfag. 4. klasse På 4. klassetrin skal symaskinen introduceres og følgende gennemgås og anvendes til fremstilling af brugstekstiler, billeder og skulpturer: - Symaskinens indretning (klargøring, trådning, spoling, nåleskift, div. tilbehør). - Indstillinger (ligeudsyning, zigzag, div. stingtyper, stinglængde og -bredde, hæftning). Det anbefales, at eleverne får et ”kørekort” efter gennemgang af symaskinen. Første symaskinearbejde skal indeholde flg. teknikker: 5 - Zigzag over kant. - Sammensyning af to stykker stof (kende et arbejdes for- og bagside). - Div. pyntesømme som udsmykning. - Brug af simpel mønster/skabelon (trådretning). Eksempler: Figurpude, slange og pose. Desuden skal de lære sammensyning i hånden. I løbet af 4.klasse gennemføres et fællesarbejde i en eller anden form, evt. i sammenarbejde med et andet fag. Eksempler:. et mytetræ, et billedtæppe, puder til klassen. Materialekendskab Kende forskel på uld og bomuld. Kende forskel på vævet og strikket stof. Kendskab til og brug af fagets fundamentale redskaber Sakse, nåle (m/u spids), målebånd, knappenåle, opsprætterkniv. Farvelære og komposition Medtages, hvor det falder naturligt. Desuden kan der arbejdes med: Filtning, forskellige snoreteknikker, højtidsbestemte arbejder, broderi, primitiv vævning og knytning. 5. klasse På 5. klassetrin skal de tidligere indlærte teknikker på symaskinen repeteres og udbygges, samtidig med at der stilles større krav til præcision. Flg. nye teknikker skal inddrages og anvendes til brugstekstiler, billeder og skulpturer: Applikation, fremstilling og påsyning af kantebånd, synlig og skjult søm. Eksempler: Forklæde med lommer, pose til gymnastiktøj mm., håndklæde.. Strikning introduceres, men skal ikke nødvendigvis udmunde i et større individuelt arbejde. “Lapperne” kan evt. bruges som baggrund i et billede eller som del af et fælles arbejde. Materialekendskab Eleverne skal lære at vælge den type stof, som er velegnet til deres produkt. Kendskab til kunststoffer og deres egenskaber. Kendskab til forskellige strikke- og broderegarner. Redskaber Strikkepinde. Inddrages nye discipliner gennemgås de dertil hørende redskaber (f.eks. en syl i forbindelse med læderarbejde). Farvelære og komposition Medtages, hvor det falder naturligt. Desuden kan der arbejdes med flg: Stoftryk, silkemaling, enkle læderarbejder, dukker og kulisser til dukketeater og de på 4. klassetrin nævnte arbejder og teknikker. 6 Hvis der er tid og elevforudsætninger til stede kan enkle former for beklædning påbegyndes. 6.klassetrin. På 6. klassetrin skal eleverne gøres bevidste om deres egen formåen, dvs. at de selv skal kunne give forslag til udførelse af egne ideer, samtidig med at deres tidligere indlærte færdigheder udbygges og nye teknikker indføres. Dette klassetrins hovedområder er beklædning og brugstekstiler, billeder og skulpturer. Flg. skal inddrages: Skitsetegning, måltagning, konstruktion og anvendelse af papirmønstre, principper for ændringer deraf samt skiftet fra to- til tredimensional form. Eksempler på beklædning: Shorts, nederdele, enkle bluser og kjoler, veste, fritidstøj, gamacher, hatte, kostumer i forbindelse med teater og karneval. Eksempler på brugstekstiler: Rygsække, tasker, pung, nøgleetui, tekstiler til boligens rum f.eks. gardiner, puder, servietter, grydelapper. Materialekendskab Materialernes forskellighed, deres tekstur og kvalitet, anvendelse og udtryksmuligheder. Farvelære Farver og deres indbyrdes påvirkning samt betydningen af forskellige farvevalg. Farvevalgets betydning for det personlige udtryk. Komposition Rytmen i et mønster eller ornament og organiske figurer, balance, harmoni og spænding. Desuden kan der arbejdes med flg.: Syning i læder og skind og de på 4. og 5. klassetrin nævnte arbejder og teknikker. 7. Klassetrin Håndarbejde som valgfag. I starten af perioden undersøger holdet ønsker/behov for håndarbejdsprodukter til gavn for en klasse/ skolen/et fag. F.eks. i form af puder til 1. klasse, rygsække til SFO, grydelapper og forklæder til hjemkundskab. Dette projekt planlægges og udføres i løbet af perioden. Valgfagsundervisningen skal bygge på det obligatoriske forløb. Undervisningen vil være en fortsat og mere dybtgående beskæftigelse med designprocessen, tekstile udtryksformer og tekstile emner og projekter. Eleven skal planlægge, formgive og fremstille ting af æstetisk og funktionel værdi. I ethvert arbejde skal der indgå begrundede valg af materialer, teknikker, form og udtryk samt stillingtagen til økonomi og forbrug. I elevernes arbejde med designprocessen indgår også: - Kulturhistorien som inspiration og forståelsesramme. - Samfundsmæssige og kulturelle forhold som udgangspunkt for diskussioner og valg. - Tekstiler som kommunikationsmiddel. Der arbejdes med beklædning og brugstekstiler med øget vægt på selvstændighed i den tekstile designproces. 7