Elevforening
Haastrup Friskole
 

Til alle "gamle" elever!

Skriv en hilsen til din "gamle" Friskole, og vi vil
ligge den her på siden.

Kærlige hilsener fra
DIN "gamle" Friskole



Hej Anni, eller hvem der nu tjekker mailen:)
Jeg var et smut forbi jeres hjemmeside, og ville lige sende et kompliment tilbage. Kan kende friskolen som den var dengang jeg gik der, både fysisk men også når man læser om hvad i står for. - Og hvor er det dejligt, når man læser om hvor meget negativt fokus, der er på den danske folkeskole, at jeg ude på lærerseminariet kan  trække min super skolegang  på Haastrup Friskole op hvergang. Det er dejligt at have haft en god skole, og nogle gode lærere der har kunnet inspirere mig til, selv at få lyst til at undervise.
Jo længere tid det er siden, jeg har gået på friskolen, og jo flere forskellige skoler jeg ser, jo bedre bliver min skolegang fra 0-9 kl. Så kan regeringen sige hvad de vil om friskoler, men jeg kan og vil personeligt skrive under på at jeg aldrig, på nogen måde, vil fortryde, at jeg gik på friskole. Netop det at undervisningen var anderledes, og det at vi havde så stort et fokus på det sociale og kreative, har givet mig noget som man ikke kan læse i en bog, eller lære på et kursus; Det har givet mig nogle sociale, faglige og personlige kompetencer, som jeg har haft stor nytte af i mit videre liv. Hermed er mit kompliment til Haastrup Friskole givet videre fra mig til jer. - Hvis i nogensinde får brug for en gammel elev der kan skrive under på at man kan blive hvad man vil, OGSÅ selvom man har gået på friskole er i altid velkommen til at kontakte mig:)
Mange Kærlige Hilsner Sille Nordtorp.

 


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Haastrup Friskole | Bygaden 14 | 5600 Faaborg  | 62681494  | skole.leder@5662.dk
Gør denne side til din startside